Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 8 - Afsnit 8.2
Kender du forskellen på overskud og kontanter? I denne episode dykker vi ned i en af investeringsverdenens mest oversete, men afgørende sammenhænge: transformationen fra regnskabsoverskud til faktiske pengestrømme.
Mange investorer fokuserer på NOPLAT (Net Operating Profit Less Adjusted Taxes) når de vurderer virksomheder, men forstår ikke altid, hvorfor profitable virksomheder alligevel kan mangle kontanter. Vi gennemgår step-by-step hvordan du kommer fra NOPLAT til FCFF (Free Cash Flow to the Firm) ved hjælp af en let forståelig formel og den intuitive beholdermodel, hvor overskud er vand der løber ned i en beholder, mens investeringer og ændringer i arbejdskapital fungerer som afløb.
Vi forklarer hvorfor afskrivninger lægges til i beregningen (selvom de er omkostninger), hvordan investeringer påvirker likviditeten negativt, og den ofte oversete betydning af nettoarbejdskapitalen. Det bliver tydeligt, hvorfor særligt vækstvirksomheder kan fremvise imponerende overskudstal på papiret, men samtidig brænde kontanter af i virkeligheden.
Denne episode giver dig et nyt kritisk perspektiv på regnskabsanalyse og hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål, når du vurderer virksomheders økonomiske sundhed. For i sidste ende er det kontanterne der tæller - ikke regnskabstallene. Overvej hvordan dette kan ændre dit syn på virksomhederne i din portefølje, og del gerne dine tanker med os!
Velkommen. I dag kaster vi os over et ret centralt spørgsmål, tror jeg. Hvordan bliver det der overskud man læser om i regnskaberne, egentlig til kolde kontanter? Du har sikkert hørt om NOPL, AT, altså Net Operating Profit Less Adjusted Taxes. Det er mål for driftsoverskud, men og her er hanen ikke Overskud på papiret, det er jo ikke altid penge i banken, Og det skyldes jo det der periodiseringsprincip.
Speaker 2:Præcis, helt præcist. Regnskaberne fanger jo insekter, og udgifter, når de, skal vi sige, opstår Ikke nødvendigvis når, hvor mange kontanter en virksomhed reelt genererer. Vores kilde i dag er et specifikt afsnit 8.2 fra kapitel 8 i en bog, der netop guider os gennem den her ja vigtige transformation.
Speaker 1:Okay, så vores mission i dag? den er klar Vi skal bygge bro fra Nobler til FCFF Og, måske endnu vigtigere, vi skal forstå, hvorfor FCFF ofte giver et mere sandfærdigt billede af en virksomheds værdi og dens evne til at betale sine investorer. Godt, lad os se, hvor det her pakker ud.
Speaker 2:Ja, og før vi dykker helt ned i selve beregningen, så lad os lige slå fast hvad er free cash flow to the firm, altså FCFF. Hvad er det helt præcist? Jo, det er den pengestrøm, der genereres fra selve driften, som er, kan man sige, frit tilgængelig. Og det er for alle dem, der har skudt penge i virksomheden, både aktionærer og lånegivere, vigtigt.
Speaker 1:Og det er efter at virksomheden kan bruges til renter, afdrag på lån, måske udbytte til aktionærerne eller opkøb.
Speaker 2:Ligenagtigt Fuldstændig. Det er derfor, at FCF er så afgørende i rigtig mange værdiansættelsesmodeller, især den der discounted cashflow, dcf. Det måler simpelthen den kontante høst, som investorerne potentielt kan se frem til.
Speaker 1:Godt, fundamentet er på plads, men hvordan kommer vi så fra det her no-plat-driftsoverskuddet til free cash flow?
Speaker 2:Jamen, vi starter med no-plat, og så justerer vi for de poster, der påvirker kontantbeholdningen anderledes end de påvirker, no-plat. Den grundlæggende formel, den lyder sådan her. Den grundlæggende formel lyder sådan her FCF er lige med NOPAT, plus afskrivninger, brutoinvesteringer, det vi kalder CAPEX, ændring i nettoarbejdskapitalen eller delta-NAQ.
Speaker 2:Okay okay, lad os tage dem bid for bid først. Plus afskrivninger. Det lyder lidt mærkeligt måske. Hvorfor lægger den omkostning til? Ja, det er et godt spørgsmål, men det er fordi afskrivninger er en regnskabsmæssig omkostning. Det er ikke en kontaktudgift i den periode. Vi kigger på. Det viser jo, hvad de falder på, lad os sige maskiner eller bygninger, som allerede er købt, så selvom det trækker ned i en nopplat og pengene jo ikke i kassen lige nu. Derfor lægger vi dem tilbage, for at få det rigtige kontantstrømsbillede.
Speaker 1:Okay, så afskrivninger hjælper FCF på papiret, fordi pengene ikke fysisk forsvandt her og nu. Men det er vel lidt en stakket frist, er det ikke? Altså, virksomheden skal jo finde de penge på et tidpunkt for at erstatte det nedslidte udstyr.
Speaker 2:Det er en rigtig, rigtig god pointe. Fuldstændig FCF er jo et billede af periodens kontenter. En dybere analyse kigger selvfølgelig på, om FCF over tid er nok til at dække de fremtidige reelle reinvesteringer, som afskrivningerne jo bare er et estimat for.
Speaker 1:Men i selve FCF-beregningen for perioden. Der skal de altså lægges tilbage. Forstået Næste post Minus bruttoinvesteringer, CapEx Capital expenditures. Det lyder som det direkte modsatte af afskrivninger.
Speaker 2:Præcis, Lige præcis CapEx. Det er de faktiske kontanter virksomheden bruger nu på at købe nye anlægsaktiver eller erstatte gamle. En ny fabrikshal, nye server, den slags. Her forlader pengene rent faktisk virksomheden, Og derfor skal de trækkes fra Nopplat for at nå frem til FCF.
Speaker 1:Logisk nok Den sidste brik. Så Minus ændring i nettoarbejdskapital. Delta E-N-E-K Det lyder lidt mere teknisk. Hvordan påvirker den kontanterne?
Speaker 2:Ja, den kan godt drille lidt. Nettoarbejdskapitalen dækker jo over de penge, der er bundet i den daglige drift, altså primært varelager, penge til gode hos kunder og hvad man skylder til leverandører. Og hvis den her nettoarbejdskapital stiger, lad os sige, virksomheden bygger et større varelæge op, jamen, så binder det flere kontanter. De penge er så låst i driften, kan man sige, og de er ikke en del af det frie cashflow. Derfor trækker man en stigning i nak fra.
Speaker 1:Ah, okay. Så det er lidt ligesom husholdningsprojektet derhjemme Hvis du køber stort ind og fylder fryseren og spiskammeret op, altså øger dit varelager, så har du færre penge i pungen lige nu, selvom du jo har værdier stående på hylderne.
Speaker 2:Perfekt analogi? Ja, lige præcis, og omvendt ikke. Hvis virksomheden bliver bedre til at sælge ud af varelageret eller får kunderne til at betale hurtigere, eller måske kan taler leverandørerne, så falder nettoarbejdskapitalen og det frigør kontanter, som så øger FCF. Derfor lægger man et fald i nak til eller, teknisk set, trækker et negativt tal fra, hvilket jo giver plus.
Speaker 1:Det kan godt blive lidt abstrakt med alle de plus og minuser, men heldigvis har kilden en ret fin måde at visualisere det på De kalder det beholdermodellen.
Speaker 2:Ja, han er god. Den er rigtig god til lige at skabe et mentalt billede. Forestil dig en opladt som vand, der løber ned i en stor beholder. Det er det umiddelbare overskud. Men så er der et afløb nede i siden af beholderen, og det afløb, det repræsenterer de reinvesteringer virksomheden skal lave for at sikre fremtiden, Altså capex og en eventuel stigning i nettoarbejdskapitalen, som binder kontanter.
Speaker 1:Aha, og det er vand, der så rent faktisk er tilbage i beholderen efter det der afløb har taget sin del.
Speaker 2:Det er free cashflow, Lige præcis, Og modellen illustrerer jo knivskarpt, hvorfor en virksomhed i kraftig vækst, som typisk har et stort afløb i form af høje investeringer, capex og stigende nak, ja, hvorfor den kan have et lavt eller endda negativt FCF. Selvom I nu plat, altså startvandet i beholderen ser rigtig, rigtig pænt ud. Det er et super kritisk punkt.
Speaker 1:Det betyder jo, at et flot driftsoverskud kan dække over, at virksomheden i virkeligheden brænder kontanter af på grund af store investeringer. Så hvad er den helt centrale takeaway for dig, der lytter med nu?
Speaker 2:Jamen, den helt centrale takeaway må være, at FCF ofte giver et mere ærligt, et mere retvisende billede af en virksomheds økonomiske motor. Dens evne til faktisk at generere likvider til dem, der har finansieret den Nopplat viser, hvor profitabel driften er. Men FTF viser, hvor mange penge der reelt er til rådighed, og i sidste ende er det jo kontanter der betaler regninger, renter, afdrag og udbytter. Det er kontanterne der tæller.
Speaker 1:Så næste gang du sidder med et regnskab, så kig lige forbi notplat-tallet. Stil spørgsmålet hvor stort er det frie cashflow, når der er taget højde for de nødvendige investeringer i driften og i fremtiden?
Speaker 2:Det kan give et helt andet perspektiv. Og her er en lille afsluttende tanke til dig. Tænk lige på en virksomhed du følger, Måske en der er kendt for at vokse rigtig hurtigt og investere massivt. Prøv at overveje Kunne deres måske imponerende nåplad dække over et anstrengt eller endda negativt free cash flow, Og hvad ville det i så fald betyde for deres afhængighed af ny kapital udefra for at holde den der vækstmotor kørende? Noget at tænke over.