Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 7 - Afsnit 7.6
Finansieringsvalg er nogle af de mest afgørende beslutninger enhver virksomhed skal træffe. Hvordan påvirker fordelingen mellem gæld og egenkapital virksomhedens værdi? Er der en optimal kapitalstruktur?
Vi starter vores udforskning med Modigliani og Millers klassiske teori fra 1958 – den perfekte verden hvor finansieringsmetoden er irrelevant for virksomhedens værdi. Som en pizza ændrer størrelse ikke, blot fordi du skærer den anderledes. Dette teoretiske fundament giver os et nulpunkt, hvorfra vi kan bygge vores forståelse.
Når virkeligheden introduceres med skatter, risiko og kapitalomkostninger, bliver billedet mere komplekst og interessant. Skatteskjoldet ved gældsfinansiering tilføjer reel værdi, men øger samtidig risikoen for aktionærerne. Vi dykker ned i Capital Asset Pricing Model (CAPM), beta-begrebet og de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) for at forstå denne balancegang.
Denne episode binder teori og praksis sammen med klare eksempler og analogier, der gør komplekse finansielle begreber tilgængelige. Uanset om du er leder, investor eller blot finansielt nysgerrig, vil du få indsigt i hvordan virksomheder kan optimere deres kapitalstruktur for at skabe værdi. Lyt med og forstå hvorfor den optimale gældsmængde er en balance mellem skattefordele og omkostningerne ved financial distress – og hvordan denne viden kan anvendes til bedre finansielle beslutninger.
Del gerne dine tanker om kapitalstruktur i din egen virksomhed eller investeringer – hvilke overvejelser ligger bag jeres finansieringsbeslutninger?
Velkommen med til denne udforskning. I dag kigger vi på det her med virksomheders kapitalstruktur, altså hvordan de finansierer sig selv. Vi tager udgangspunkt i et uddrag fra kapitel 7, afsnit 7-6.
Speaker 2:Ja, og vi starter lidt et mærkeligt sted, kan man sige med Modigliani og Millers teori fra 58.
Speaker 1:Præcis den, der siger, at i en perfekt verden så betyder det ingenting, hvordan virksomheden er finansieret. Hvorfor starte der? Det lyder jo ja urealistisk.
Speaker 2:Jo, men det er smart, fordi det giver os ligesom et nulpunkt, en baseline, ikke. Så kan vi se, hvad der sker, når vi tilføjer virkelighedens kompleksitet, deres proposition. I siger simpelthen i den Den her perfekte verden Ingen skat, ingen omkostninger, der er værdien af virksomheden, den samme, okay, uanset om den har gæld eller ej.
Speaker 3:Tænk på det som en pizza, ikke Pizzaens størrelse ændres jo ikke af, hvordan du skærer den ud mellem ejerne og dem, der har lånt penge ud. Den analogi kan jeg lide. Men vent, hvis gæld normalt er billigere end egen kapital, hvordan kan værdien så være den samme? Og hvad med risikoen? Den må da stige med gæld.
Speaker 2:Godt spørgsmål. Hele idén hviler på noget de kalder hjemmelavet gæring. Altså, hvis den gærede virksomhed pludselig var mere værd, så kunne du som investor bare købe aktier i den. Aha Okay, bliver helt lineært med gælden, fordi aktionernes risiko stiger, Men i den her perfekte verden der opvejer den stigning præcis fordelen med den billigere gæld. Så det går lige op, Lige præcis Den samlede vægtede kapitalomkostning WAC. Den forbliver uændret, Den er bare lige med R0, altså omkostningen for den rene egen kapitalvirksomhed.
Speaker 4:Okay, m&m's perfekte verden, irrelevant finansiering. Men nu bliver det spændende. Hvad sker der, når vi lukker virkeligheden ind? Lad os sige skat.
Speaker 2:Ja, nu sker der noget. For renteudgifter på gæld kan jo typisk trækkes fra i skat. Det kan udbetalinger til aktionærer som udbytte. Normalt ikke Rigtigt, og det betyder, at Rigtigt.
Speaker 3:Hvor meget højere?
Speaker 2:Forskellen af nutidsværdien af skatteskjoldet, ofte beregnet simpelt som skattesatsen gange gældens værdi, altså TCD. Så nu peger teorien jo direkte på, at der er en skattemæssig fordel ved gæld. Og det påvirker vi så også WACC? Ja, helt sikkert. Fordi skattefordelen nu regnes med, så falder WACC faktisk, jo mere gæld virksomheden tager på sig. Skjoldet gør den samlede finansiering billigere.
Speaker 4:Okay, så der har vi den teoretiske begrundelse for gæld, skatteskjoldet. Men vi ved jo også, at gæld øger risikoen for aktionerende. Hvordan får vi et mere præcist greb om den risiko og dermed de afkast de kræver?
Speaker 2:Jamen, det er her Capital Asset Pricing Model CAPM frem. Den er ligesom standardmodellen til at estimere det krævede afkast på egen kapital, altså KE.
Speaker 1:Okay, KE.
Speaker 2:Helt grundlæggende siger CAPM, at afkastkravet KE er den risikofrige rente RF plus en præmie for den markedsrisiko aktien bærer, og den præmie afhænger af aktiens systematiske risiko, målt ved beta. beta ganget med markedsrisikopræmien.
Speaker 1:Beta ja.
Speaker 2:Og her er det vigtigt at skælne. Vi observerer jo en beta for den gerede virksomhed BBL, men vi vil gerne isolere den rene forretningsrisiko uden gældendseffekt. Så vi regler den om til en ugeret beta BU.
Speaker 4:Hvordan gør man det?
Speaker 2:Der er en formel for det som fjerner effekten af gældssætningen og skatten. Det gør at vi kan sammenligne den underliggende risiko på tværs af virksomheder, selvom de har forskellig gæld.
Speaker 3:Smart. Så vi har styr på egenkapitalomkostningen K med risikoen indregnet, og vi har gældsomkostningen AD med skattefordelen H. Det er præcis det WRCC gør.
Speaker 2:De vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. Det er simpelthen et gennemsnit af omkostningen til egenkapital K og omkostningen til gæld efter skat RD 1-TC Vægtet. hvordan? Vægtet efter hvor stor en andel egenkapital og gæld udgør af virksomhedens samlede markedsværdi, altså EV og DV. WIC er så det samlede minimumsafkast virksomheden skal tjene på sine investeringer for at gøre alle glæde, både lånegiver og ejer.
Speaker 3:Den berømte hurdle rate.
Speaker 2:Lige præcis, og nøglen er jo, at, for at skabe værdi, så skal virksomhedens af på den investerede kapital, roic, være højere end WIC. Det binder driften direkte sammen med finansieringen.
Speaker 3:Okay, lad os lige samle op for dig, der lytter med. Vi startede i M&M's lidt sterile teoretiske verden, hvor det var ligegyldigt, hvordan man finansierede sig. Men så snart vi indførte bare én realistisk ting skat så vi, hvordan gæld pludselig kunne skabe værdi gennem skatteskjoldet. Netop Og KPM og Beta hjælper os så med at sætte tal på den øgede risiko gælden medfører for aktionærerne.
Speaker 2:Og til sidst samler WRCC det hele og giver os den der kritiske hurdle rate, som afkastet skal overstige, præcis. Det viser jo, hvordan selv ret simple modeller kan give en dyb indsigt i, hvad der driver værdi og risiko, og forstå de her ting Skatteskjold, risikojustering, wacc. Det er altså ret fundamentalt.
Speaker 3:Og så lige en tanke til sidst, som Kille-teksten også lige nævner i forbifarten Vi har talt meget om fordelen ved gældsskatteskjoldet. men den optimale gældsmændte er jo en balance.
Speaker 2:Ja, det er det.
Speaker 3:Den anden side af vægten er jo omkostningerne ved financial distress, altså øget risiko for konkurs og alt det bøvl, der følger med, hvis gælden bliver for høj. Hvordan tror du, billedet af den optimale gæld vil ændre sig, hvis vi gravede dybere ned i de her?
Speaker 2:potentielle omkostninger er et rigtig godt spørgsmål, og det er jo netop der teorien bliver endnu mere kompleks og nuanceret.
Speaker 3:Noget at tænke over. Tak fordi du lyttede med på denne udforskning.