Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 7 - Afsnit 7.3
Finansiel gearing er et af de mest kraftfulde værktøjer i en virksomheds finansielle værktøjskasse - men også et af de mest risikable. I denne episode tager vi et dybt dyk ned i mekanismerne bag gearing og forklarer, hvorfor det ofte beskrives som et tveægget sværd.
Vi starter med at udforske kernen i gearingskonceptet: Hvordan påvirker fremmedkapital egenkapitalens forrentning (ROE), og hvilke faktorer afgør om gearing bliver en velsignelse eller en forbandelse for virksomheden? Med udgangspunkt i det såkaldte "spænd" mellem afkastet på investeret kapital (ROIC) og lånerenten (RD), demonstrerer vi gennem konkrete eksempler, hvordan gearing kan booste afkastet markant under gunstige forhold.
Forestil dig en virksomhed, der tjener 15% på sin samlede kapital og kan låne til 5% - her kan gearing løfte ROE fra 15% til hele 25%! Men medaljen har en bagside, for de samme mekanismer, der forstærker positive resultater, kan også forstærke negative. Når indtjeningen falder, skal renterne stadig betales, og pludselig kan gælden, der før var en motor for vækst, blive en klods om benet. Vi illustrerer dette med et scenarie, hvor en recession forvandler et positivt spænd til et negativt, og gearing begynder at arbejde imod virksomheden.
Uanset om du er investor, leder eller blot interesseret i virksomhedsøkonomi, vil denne episode give dig værktøjerne til at vurdere, hvornår gæld skaber værdi, og hvornår den udgør en risiko. Næste gang du kigger på et regnskab, vil du kunne se bag tallene og forstå, om virksomhedens gæld arbejder for eller imod ejerne. Lyt med og bliv klogere på dette fundamentale, men ofte misforståede koncept i finansiel ledelse.
Velkommen til denne gennemgang. I dag tager vi fat på et uddrag fra kapitel 7, afsnit 7.3, som du har sendt ind. Emnet er finansiel gearing, hvad det egentlig dækker over og hvorfor det tit kaldes et tveægget svær. Lige præcis, målet er at få greb om hvordan den her gearing kan skrue op for både afkast og risiko i en virksomhed. Så lad os se på det. hvordan folder den mekanisme så ud?
Speaker 2:Ja altså, gearing handler jo i bund og grund om at påvirke afkastet til ejerne, det vi kalder egenkapitalens forretning. Roe. ROE ja, altså overskuddet til i forhold til den kapital ejerne selv har skudt ind. Og her er Gearing en helt central mekanisme. Hele samspillet afhænger jo kritisk af, hvor meget virksomheden tjener på sin samlede kapital i forhold til hvad den betaler for at låne penge.
Speaker 1:Okay, så det lyder som om at der er et par centrale ting der afgør om gearing. Så er en fordel eller en ulempe. Hvad skal man kigge efter?
Speaker 2:Helt rigtigt. Der er to afgørende elementer. For det første, så er der forskellen, eller spændet, som vi kalder det.
Speaker 1:Spændet okay.
Speaker 2:Mellem afkastet på den samlede investerede kapital, roic, og så renten på gælden efter skat, rd. Roic minus RD, præcis, hvis ROIC er højere end den rente, så skaber hver lånt krone faktisk et ekstra overskud.
Speaker 1:Som går til ejerne.
Speaker 2:Direkte til ejerne? ja, Og for det andet, så er der selve omfanget af gæld i forhold til egenkapitalen, altså gældsgraden.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Den fungerer ligesom en slags løftestang eller gearstang, der forstørrer effekten af det her spænd.
Speaker 1:Ah, okay.
Speaker 2:Man kan tænke på det sådan her Et positivt spænd er som at have medvind, ikke Jo, Og i en høj gældsgrad. Det er som at have et større sejl til at fange den vind. Kernen kan faktisk fanges i den her formel.
Speaker 1:ROE er cirka lige med ROIC plus, minus RD. Gæld, egen kapital, den der tanke med vind og sejl, den giver god mening. Ja, teksten har jo et glemrende eksempel, som kan gøre det helt konkret for dig. Forestil dig en virksomhed, der tjener 15% på sin samlede kapital, altså ROEC.
Speaker 1:Okay 15%, og de kan låne penge til 5 procent efter skat. Hvis de så har lige dele gæld og egen kapital, gi er 1,0, så bliver det positivt spændt på 10 procentpoeng, altså 15 minus 5, lagt oveni ROEC, det løfter ROE fra de 15 procent helt op til 25 procent. Wow, ja, det er en markant stigning. Det viser jo virkelig potentialet, når vinden blæser den rigtige vej. Men Hvad er så bagsiden?
Speaker 2:Ja, bagsiden, det er jo den finansielle risiko. Gæld kommer jo med faste randebetalinger. Uanset hvad Fuldstændig, uanset om forretningen kører strygende eller ja, huster lidt. Hvis indtjeningen falder, skal randerne stadig betales, selvfølgelig, og det betyder altså, at faldet i driftsoverskuddet.
Speaker 1:Okay, så det svinger mere.
Speaker 2:Gearing forstærker simpelthen udsvingene, både opad, som vi så, men altså også nedad. Det er lidt som at køre bil Højere fart får dig hurtigere frem, hvis sejren er fri, men et vært bump eller et uventet sving bliver farligere, og den ultimative risiko det er jo insolvens.
Speaker 1:Hvis man slet ikke kan betale renterne.
Speaker 2:Præcis hvis driften slet ikke kan dække renterne. Og her er det, her gæld-ejen-kapital-forhold, gældsgraden, en ret direkte målestok for hvor udsat virksomheden er.
Speaker 1:Teksten har jo også et scenarie, der viser den anden side. Lad os sige, at en virksomhed, arvo Ej C på 10 procent Okay, og de kan låne til 6 procent efter skat. Umiddelbart ser det vel fornuftigt ud at låne.
Speaker 2:Ja, umiddelbart gør det jo. Spændet mellem Arvo Ej C og låneranten er positivt.
Speaker 1:10 minus 6, ja Plus 4 procent.
Speaker 2:Præcis Så i udgangspunktet vil. Hver lån krone, der investeres i driften jo genererer fire ører ekstra til ejerne, så mere gæld burde øge ejernes afkast ROE.
Speaker 1:Men hvad sker der? så, hvis en recession rammer? Lad os sige, at ROIC falder til kun 5%, men renten den forbliver 6%. Hvad så?
Speaker 2:Ja, nu vender billedet jo fuldstændig Spændet, er pludselig negativt 5 minus 6 minus 1 procent. Lige præcis Minus 1 procent. Nu taber virksomheden faktisk en øre for hver krone den har lånt. Au Ja, gearingseffekten arbejder nu imod virksomheden og trækker ro E ned under ro EC. Den gæld, der før var en motor for afkastet, er nu blevet en klods om benet, og det illustrerer jo perfekt, hvorfor vi kalder gearing for et tveæggesvær.
Speaker 1:Okay, så for at samle op for dig, gearing kan være et utroligt kraftfuldt værktøj. Det kan booste dit afkast markant hvis og det er et stort hvis hvis afkastet på de samlede investeringer konsekvent er højere end låneomkostningerne.
Speaker 2:Men det medfører samtidig en markant forøget risiko, især når indtjeningen svinger eller falder. Nøglen ligger jo i at forstå det her sammenspil mellem ro-i-c, lånerenten-r-d og så selve gældsniveauet, gæld, egen kapital. Virksomheder med høj gæld er simpelthen mere sårbare, når tiderne bliver dårligere.
Speaker 1:Netop. Så her er en afsluttende tanke du kan tage med dig. Når du fremover kigger på et regnskab eller overvejer en investering, hvordan vil du så vurdere om den gæld virksomheden har arbejder for eller