Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 7 - Afsnit 7.2
Har du nogensinde undret dig over, hvad der virkelig gemmer sig bag en virksomheds imponerende afkast? Eller hvorfor to virksomheder med samme egenkapitalforrentning kan have fundamentalt forskellige forretningsmodeller?
DuPont-modellen er et fascinerende værktøj, der trods sin alder fra 1920'erne, stadig giver os en ekstraordinær indsigt i virksomheders økonomiske DNA. Vi tager dig med på en rejse gennem denne models hemmeligheder og viser, hvordan den kan omdanne tørre tal til en levende fortælling om strategi, effektivitet og risiko.
Vi udfolder både den klassiske 3-trins model, der opdeler egenkapitalforrentningen (ROE) i nettooverskudsgrad, aktivernes omsætningshastighed og finansiel gearing, og dykker dybere ned i den udvidede 5-trins model. Med konkrete eksempler viser vi, hvordan luksusmærket Ferrari og discountkæden Netto følger vidt forskellige veje til økonomisk succes, og hvordan DuPont-modellen afslører disse strategiske valg.
Uanset om du er investor, leder eller bare nysgerrig på økonomiens verden, giver denne episode dig værktøjer til at gennemskue, om en virksomheds resultater er baseret på solid værdiskabelse, exceptionel effektivitet eller måske risikabel gældssætning. Det er viden, der gør en reel forskel, når du skal vurdere virksomheders økonomiske sundhed og fremtidsudsigter.
Prøv at tænke på en virksomhed du følger - når episoden er slut, vil du se den med helt nye øjne. Abonnér på vores podcast for flere dybdegående analyser af økonomiens fascinerende værktøjer og del gerne dine tanker i en anmeldelse!
Velkommen. I dag skal vi kigge på et ret smart værktøj fra økonomiens verden.
Speaker 2:Ja, et der virkelig kan hjælpe med at forstå hvad der driver en virksomheds overskud.
Speaker 1:Præcis, vi tager udgangspunkt i noget materiale fra kapitel 7, afsnit 7.2, som handler om Dupont-modellen. Målet her er ligesom, at give dig en genvej til at se bagom de der nøgletal, især egenkapitalforandningen, roe.
Speaker 2:Ja, at omdanne det tal til en historie kan man sige om strategi og effektivitet.
Speaker 1:Lignagtigt Et kig ind i maskinerummet. Okay, lad os folde det ud.
Speaker 2:God idé For Dupont-analysen. Den er jo faktisk ret gammelt, Helt tilbage fra 1920'erne.
Speaker 1:Er den virkelig det.
Speaker 2:Ja, fra Dupont Corporation. Og det smarte ved den, det er måden den splitter ROE op på, altså i dens grundlæggende dele. Okay, den mest kendte version er den her 3-trins model, og den siger, at ROE er lige med nettooverskudskrav, gang i aktivernes omsætningshastighed, gang i finansiel gering.
Speaker 1:Okay, hold lige fast Tre ting. Netto-overskudskred, det er, hvor meget de tjener på selve salget, ikke.
Speaker 2:Præcis Hvor god er virksomheden til at skabe profit på det de sælger. Det er profitabiliteten.
Speaker 1:Okay, og så nummer to Aktivernes omsætningshastighed.
Speaker 2:Ja, det handler Altså, hvor godt bruger de deres ting, fabrikker, maskiner, lager til at skabe omsætning.
Speaker 1:Jo hurtigere, jo bedre, kan man sige.
Speaker 2:Ja, i princippet. Det viser, hvor hårdt aktiverne arbejder. Og så den sidste Finansiel gering. Det lyder lidt teknisk, det handler om gæcis, og det afslører jeg virksomhedens DNA næsten Som kilden også nævner et luksussmerte som Ferrari. De har typisk en rigtig høj overskudsgrad. De tjener mange penge per bil, ja, det giver mening, mens en diskrænt kæde som Netto, der er det omvendt Lav overskudsgrad per vare, men en lynhurtig omsætningshastighed, varene røger hurtigt ud, præcis Begge dele kan give en fin ROE, men vejen dertil er helt forskellig. Det viser strategien.
Speaker 1:Det er ret fasciner. 2.000, ja.
Speaker 2:Og hvis den omsætning er skabt med aktiver for 1.250, så er aktivernes omsætningshastighed 1,6. Altså 2.000 divideret med 1.250. Forstår, og hvis de 1?
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Og ganger du så de tre tal 5% gange 1,6, gange 2,5.
Speaker 1:Så lander man på 20% i ROI.
Speaker 2:Tallene hænger perfekt sammen.
Speaker 1:Wow, Det viser virkelig, hvordan de forskellige dele spiller ind. Men så sagde du tre-trins-model. Det lyder som om der måske er mere.
Speaker 2:Ja, det er rigtigt. For dem, der vil endnu dykere, findes der også en udvidet femtrinsmodel.
Speaker 1:Okay, hvad tilføjer den?
Speaker 2:Den tager fat i den første del netto overskudskreden og splitter den yderligere op Aha. Den introducerer begreber som driftsmarken.
Speaker 1:Hvad digger det over?
Speaker 2:Det måler profitabiliteten fra selve kerneforretningen, altså før man trækker renter og skat fra. Hvor god er selve driften?
Speaker 1:Okay, kerneforretningen, hvad mere?
Speaker 2:Så kigger den på rentebyrden. Hvor meget af det driftsoverskud man lige har fundet bliver så spist af renteudgifter.
Speaker 1:Altså effekten af gælden.
Speaker 2:Præcis Og til sidst skattebyrden meget mere detaljeret, hvorfor en virksomheds ROE ændrer sig.
Speaker 1:Okay, så hvis ROE falder?
Speaker 2:Ja, så kan du se, er det kerneforretningen, der halter altså en faldende driftsmarge.
Speaker 1:Eller.
Speaker 2:Eller er det fordi renterne er steget, så rentebyrden er blevet tungere? eller måske ændringer i skatten?
Speaker 1:Det giver en meget finere diagnose, kan man sige.
Speaker 2:Helt bestemt Et meget mere nuanceret billede.
Speaker 1:Okay, Så for at samle op lidt hvad betyder alt det her? så for dig, der lytter med Jo, altså, du er pontmodellen.
Speaker 2:Uanset om det er 3 eller 5 trin er et virkelig krakt, og gøre det konkret. Det viser virksomhedens valg og den styrker og svagheder.
Speaker 1:Man får indsigt i strategien og driften bag tallet.
Speaker 2:Præcis, og det er jo ikke kun for finansfolk At forstå de her drever. Profitabilitet, effektivitet, gearing plus rente og skatteeffekter Ja, det hjælper dig med at vurdere, hvor sund virksomheden egentlig er. Og strategien.
Speaker 1:Og måske især hvor bæredygtig den måde er. De skaber deres ROE på.
Speaker 2:Lige nøjagtigt. Er det solid væft? Er det super effektivitet? Eller er det måske bare fordi de har taget en masse risikable gæld?
Speaker 1:Det er et godt spørgsmål at stille, helt sikkert. Så en sidste tanke herfra til dig Modellen viser jo, hvordan eroen bliver skabt. Ja, men den siger ikke nødvendigvis, hvorfor de har valgt den vej Eller om det er den effektive vej på lang sigt.
Speaker 2:Nej, det er den kvalitativ vurdering, der så kommer oven i.
Speaker 1:Prøv at tænke på en virksomhed du følger. Hvilken af de?
Speaker 2:her du deres resultater mest Overskudsgrad, omsætningshastighed gearing og hvilke risici eller muligheder ligger erkendt i netop den profil Den gode øvelse.