Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 7 - Afsnit 7.1
Fascinerende indblik i afkastets mysterier! Vi tager dig med på en rejse gennem forskellen mellem ROIC og ROE – to nøgletal der er afgørende for at forstå en virksomheds sande værdi og risikoprofil.
Gennem to fiktive virksomheder, Driftstærk AS og Gearing Max BS, illustrerer vi hvordan to selskaber med samme operationelle effektivitet kan levere vidt forskellige afkast til deres ejere. Vi afdækker den mekanisme, der får ROE til at overstige ROIC, og hvorfor dette ikke altid er et sundt tegn.
Gæld fungerer som en finansiel turbo, der kan booste afkastet når forretningen går godt, men som også dramatisk øger risikoen. Vi dykker ned i kernen af gearingseffekten og forklarer, hvorfor det er så afgørende at forstå kilden til en virksomheds afkast. Er det drevet af en stærk motor (høj ROIC) eller af risikabel finansiel gearing?
Til slut opfordrer vi dig til at tænke kritisk over dine investeringer: Under hvilke omstændigheder kan gearingseffekten vende fra positiv til negativ? Hvornår begynder gælden at æde af afkastet? Og hvad betyder det for virksomheder, der er tungt gearede?
Uanset om du er erfaren investor eller bare nysgerrig på virksomhedsanalyse, giver denne episode dig værdifuld indsigt i at skelne mellem sund indtjening og oppumpede afkasttal. Del gerne dine tanker og erfaringer med gearingseffekten – har du oplevet, hvordan gæld kan påvirke afkastet i dine investeringer?
Velkommen til. I dag skal vi snakke om noget ret centralt for enhver, der kigger på virksomheder, nemlig afkast. Hvad betyder tallene egentlig? Vi ser specifikt på forspælden mellem afkastet på den samlede investerede kapital, roic og så det afkast der landede hos aktionærerne, altså Ejen Kapitalforrentningen, roi.
Speaker 2:Lige præcis, vi tager udgangspunkt i noget materiale fra kapitel 7, afsnit 7.1, som går i dybden med det her.
Speaker 1:Ja, og målet er jo at få styr på, hvorfor to virksomheder, der på overfladen driver deres forretning lige godt, altså har samme operationelle effektivitet, alligevel kan give vidt forskelligt afkast til dig som ejer.
Speaker 2:Nemlig, og ofte er svaret noget med gæld. Skal vi prøve med det?
Speaker 1:der eksempel fra kilden Ja, lad os det, det er godt.
Speaker 2:Okay, forestil dig to firmaer Driftstærk AS og Gearing Max BS. Begge har en ROIC på 12%.
Speaker 1:Okay, så selve motoren, kerneforretningen. Den kører lige så stærkt hos begge.
Speaker 2:Præcis, men driftstærk, giver en ROIC, altså afkast til aktionærerne, på 15 procent. Gearing Max derimod, de giver hele 20 procent.
Speaker 1:Wow, 20 procent. Så Gearing Max lyder jo umiddelbart bedst. Ikke Mere til mig som ejer.
Speaker 2:Det er fristende at tænke sådan, ja, men kilden advarer jo netop imod bare at kigge på detalj isoleret.
Speaker 1:Okay, hvorfor?
Speaker 2:Fordi det, at forstå hvorfor der er det en forskel? det er helt afgørende for at vurdere kvaliteten.
Speaker 1:Er det sund indtægning eller er Noget andet, som I? Ah, okay, Så det er den mekanisme vi skal have fat i. Lad os prøve at skilte ad.
Speaker 2:God idé. Lad os starte med ROIC, afkast af den samlede investerede kapital. Det måler jo, hvor effektivt firmaet skaber driftsoverskud ud fra alle pengene, der arbejder i bæksen, både dem ejerne har skudt ind og dem, de har lånt.
Speaker 1:Så det er et mål for selve driften Kernen.
Speaker 2:Lige præcis, Kælden kalder det motorens ydende, Et rent mål for hvor god virksomheden er til Okay.
Speaker 1:ROIC er motoren, forstået. Hvad så med ROE, egenkapitalforandringen? Det vil så det, der står tilbage til os aktionere til sidst.
Speaker 2:Helt rigtigt. ROE, altså netto-resultat, divigeret med den gennemsnitlige egenkapital. det er afkastet specifikt til ejerne Efter alle omkostninger, renter på gæld, skat, det hele er betalt.
Speaker 1:Det er bundlinjen for os.
Speaker 2:Ja, og forskellen mellem de her to tal ROIC og ROE, den skyldes altså primært, hvordan virksomheden er finansieret, Hvordan den har skaffet pengene.
Speaker 1:Okay, og det var det kilden kaldte gearkassen.
Speaker 2:Præcis gearkassen, det er gælden, den finansielle gearing, der ligesom omsætter motorens kraft, altså ROEC, til den hastighed, som aktionærerne oplever, nemlig ROI.
Speaker 1:En gearkasse. Den analogi kan jeg godt lide. Men vent lige, er det ikke lidt pænt sagt, at en gearkasse styrer jo bare kraften? Gæld føles måske mere som at sætte en turbo på. Det giver ekstra skub, ja.
Speaker 2:Det er en rigtig god pointe. Turboanalogien rammer måske endnu bedre på nogle punkter, især det med risikoen. Kimen fokuserer mest på mekanismen, hvordan det virker. Ja, okay, hvis virksomheden tjener mere på sin samlede kapital lad os sige de 12% af OEC end den betaler i rente på sin gæld, måske kun 5%, så vil gælden øge afkastet til ejerne. Så bliver ROE højere end ROEC, fordi det ekstra overskud som de lånte pændeskaber minus renten, det ryger ned på ejernes bundlinje.
Speaker 1:Ah, okay, så det er gearingseffekten, og det er nok det Gearing Max gør for at ramme de 20% ROE, selvom deres motor kun kører med 12% ROEC. Det er meget sandsynligt, ja, kilden er også et eksempel der viser det. En virksomhed helt uden gæld, den vil have ROE lige med ROEC. Så 12% i begge ender, okay, logisk.
Speaker 2:Men en anden virksomhed med samme 12% ROEC, men som har taget lån til en rente under 12%. Den vil få løftet sin ROI over de 12%.
Speaker 1:Så forskellen spændet. Det er gældingseffekten.
Speaker 2:Lige præcis. Men og her kommer din turbopoænke for alvor ind det er jo et tveægget svær. Mere gæld betyder uundgåeligt mere finansielt risiko.
Speaker 1:Ja, hvad sker der, hvis det går den endevej?
Speaker 2:Jamen, hvis indtjeningen pludselig falder eller renterne stiger kraftigt, så kan den gæld, der før gav et boost, pludselig blive en klods om benet.
Speaker 1:Og trække ROE ned, måske endda under RO Uha. Så en høj ROE er altså ikke bare en høj ROE. Man skal virkelig kigge bag omtallet. Hvor kommer det fra?
Speaker 2:Meld op.
Speaker 1:Er det en stærk, sund, motorhøj ROIC, som måske hos DREF stærk, eller er det pumpet op af en risikabel turbohøj gæld, som det kunne være hos Scaring Max? Det er kernen i det. Kilden understreger at man skal skille de to ting ad 1. Hvor god er selve kerneforretningen, det er ROIC. 2. Hvordan parvirker finansieringene, så afkastet og risikoen for ejerne? Det er forskellen mellem ROE og ROIC, så man skal vurdere begge dele.
Speaker 2:Absolut. En høj ROE, der er drevet af stærk drift, altså en høj ROIC, det er jo fantastisk. Men en høj ROE, der primært kommer fra høj gældsætning, der skal man tænke sig om en ekstra gang.
Speaker 1:Okay, det giver god mening. Lad os lige samle op ROIC, det måler selve virksomhedens motor, dens operationelle effektivitet. Oee, det er så, det du som punktiel aktionær står tilbage med når alt er betalt, inklusiv renter på gæld. Og gæld kan fungere som en turbo eller en gear-kasse, om man vil. Der kan booste den her ROE, hvis motoren ROIC er stærkere end renteomkostningen. Men det hæver også risikoen markant.
Speaker 2:Lige præcis.
Speaker 1:Så eksemplet med driftstærk og gearing mix viser jo tydeligt, at det højeste ROE ikke altid er det bedste eller sikreste valg, hvis det er drevet mere af finansiel gearing end af solid forretningsdrift. Det er den helt centrale pointe. Vær kritisk over for en høj ROE. Spørg dig selv er den drevet af dr? Du skal forstå begge dele, for at kunne vurdere potentiale og risiko ordentligt. Godt, Og så lige en sidste tanke til dig, der lytter, som bygger videre på det her. Vi har nu set, at gæring virker positivt, når ROI er højere end renten på gælden. Men prøv at vente den om. Under hvilke omstændigheder? måske faldende, selv måske kraftigt stigende renter, måske en ny hård konkurrence? Under hvilke forhold kunne den her gearingseffekt pludselig blive negativ? Hvornår vil gælden begynde aktivt at reducere egenkapitalforrentningen, selv hvis virksomhedens kerneforretning, altså ROIC, måske holder nogenlunde stand? Og hvad vil det så betyde for en virksomhed som Gearing Max BS i sådan