Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 6 - Afsnit 6.8
Hvad er hemmeligheden bag værdiskabende virksomheder? Svaret findes ofte i nøgletallet ROIC - afkast af investeret kapital. Men bag dette tilsyneladende simple tal gemmer sig en verden af nuancer og faldgruber.
Dyk med os ned i de forbløffende forskelle mellem brancher. Softwarevirksomheder præsterer ROIC-tal på næsten 50%, mens bilproducenter kæmper med sølle 3,7%. Denne enorme kløft afslører, hvorfor kontekst er altafgørende, når du analyserer virksomheders evne til at skabe værdi. Sammenligning på tværs af brancher er som at sammenligne æbler med biler - meningsløst, men alligevel en fælde mange investorer falder i.
Vi afmystificerer også det kritiske forhold mellem ROIC og WACC (kapitalomkostninger), der udgør selve kernen i værdiskabelse. Gennem praktiske eksempler viser vi, hvordan du kan håndtere regnskabsmæssige udfordringer, særligt ved asset-light virksomheder, hvor vigtige investeringer som R&D ikke altid afspejles korrekt i tallene. Når du støder på ekstreme ROIC-værdier som 450%, skal alarmklokkerne ringe - vi giver dig værktøjerne til at justere for disse skævheder og nå frem til et mere realistisk billede.
Tag det næste skridt i din investeringsrejse og lær, hvordan du kan se bag om tallene for at vurdere den reelle operationelle effektivitet. Uanset om du er begynder eller erfaren investor, vil denne dybdegående analyse af ROIC give dig et stærkere fundament for dine investeringsbeslutninger. Lyt med, bliv klogere og skærp dit blik for de virksomheder, der virkelig skaber værdi på lang sigt.
Velkommen til. I dag dykker vi ned i det materiale du har sendt os om et ret centralt nøgletal afkast af investeret kapital, altså ROIC. Ja, hej, vi skal se på hvorfor det er vigtigt, hvorfor det svinger så voldsomt og især hvordan du faktisk kan bruge det i dine analyser.
Speaker 2:Præcis.
Speaker 1:Okay, lad os så komme i gang dine analyser, præcis. Okay, lad os så komme i gang. Noget af det første der springer i øjnene fra materialet det er jo, at RIC ikke bare er et tal man kan tage for pålydende.
Speaker 2:Konteksten er alt afgørende.
Speaker 1:Og når vi ser på de data det er for Asworth, der er moderat, januar 2025, så er forskellene mellem brancher jo enorme, enorme, ikke bare små ting, nej, det er voldsomt.
Speaker 2:Tallene taler for sig selv. Hvis vi tager software, specifik system og applikationer, så ligger den gensnitlige ROIC på nærmest 50 procent, altså 49,3 procent.
Speaker 1:Wow 50 procent.
Speaker 2:Ja, og det er drevet af gode overskudskræder. En OPT-margin på omkring 29 procent og en okay kapitalomsætning på 1,7 gange. Men nok så vigtigt, mange af værdierne her er jo immateriale. De fanges ikke altid lige godt i den der invested capital. Okay, så kigger vi på noget helt andet. Detaljhandel, discountbutikker, for eksempel. Jamen, der er billedet jo helt andet. Roic er nede omkring 10 procent.
Speaker 1:Meget lavere.
Speaker 2:Ja, markant. Her er det super tynde marginer. En OPT-margin på kun 2,1 procent, der trækker ned. Til gengæld har de en lynhurtig kapitalomsætning på næsten fem gange. De lever simpelthen af volumen. Ja, det giver mening. Og så har vi bilproducenterne. Der er vi altså helt nede på en ROIC på kun 3,7 procent.
Speaker 1:Kun 3,7? Hvorfor så lavt?
Speaker 2:Jamen, det er fordi de er så ekstremt kapitaltunge Fabrikker, udstyr, alt det der. Det giver en ret sløv kapitalomsætning kun 1,2 gange, selvom deres margin faktisk er okay, omkring 3,2 procent.
Speaker 1:Okay, det er jo fascinerende tal, men det rejser jo også et spørgsmål Hvis en god ROIC kan være alt fra under 4 procent til næsten 50 procent, hvordan kan man så overhovedet bruge tallet til at sige noget generelt om en virksomhed skaber værdi hvis man sammenligner på tværs af sektorer? Det lyder lidt som at sammenligne ebler og biler, som du sagde.
Speaker 2:Det er en rigtig, rigtig god pointe. Man kan og skal ikke bare sammenligne et softwarefirma, som er ROIC, med en bilproducent. Det giver ingen mening. Du skal sammenligne inden for branchen eller eller med de tætteste konkurrenter.
Speaker 1:Okay, så det er relativ performance, lige præcis.
Speaker 2:Men ROIC er stadig super vigtigt for at vurdere den absolute værdiskabelse, især når vi tænker værdiansættelse for eksempel i en DCF-model. Okay, hvordan hænger det sammen? Jamen, værdien af en virksomhed drives jo af de fremtidige pengangstrømme, afhænger direkte af to ting Vækst og så ROIC.
Speaker 1:Vækst og ROIC Okay.
Speaker 2:Og det helt centrale er om virksomheden vedvarende kan holde en ROIC der er højere end dens kapitalkostnader, altså WAC. Det er den forskel ROIC minus WAC gange et investeret kapital der er værdisk på lang sigt.
Speaker 1:Okay, men her bliver det rigtig interessant, for materialet leger med en tanke. Forestil dig, at du analyserer et softwarefirma og du lander på en ROIC på hold nu fast 450 procent. Ja, hvad pokker gør man? så Skal man bare ju.
Speaker 2:Fordi 450 procent er så ekstremt højt at det næsten skriger asset-light-problematik. Det peger kraftigt i retning af at der er nogle væsentlige investeringer som ikke bliver fanget korrekt i nævneren, altså i invested capital.
Speaker 1:Og hvad kunne det typisk være?
Speaker 2:Meget ofte er det ting som forskning og udlægning og en D. I regnskabet ryger det jo typisk direkte ind som en driftsomkostning.
Speaker 1:Ja, det trækkes fra med det samme.
Speaker 2:Præcis, selvom det jo reelt er en investering i fremtidig indtænding. Det burde måske i virkeligheden aktiveres og afskrives ligesom en maskine. Så hvad gør man så, hvis man ser sådan et talforma-justering?
Speaker 1:Proforma.
Speaker 2:Ja, altså en justering for syns skyld Man kan prøve at aktivere R&D som et aktivt balance og så afskrive det over en passende periode. Det vil øge invested capital og give en mere realistisk ROEC.
Speaker 1:Okay, det lyder som en del arbejde.
Speaker 2:Det kan det være. En anden vej er at kigge på economic profit, altså simpelthen beregne en ophat minus en omkostning for alt den anvendte kapital.
Speaker 1:Hvordan beregner man den omkostning?
Speaker 2:Hver gang Invested Capital med WAG. Så får du et beløb i kroner og ører der viser om virksomheden rent faktisk skaber værdi ud over hvad kapitalen koster. Det kan være mere robust når regnskabst Jobstallene ja, driller lidt som her.
Speaker 1:Okay, så for at samle op for dig som lytter ROIC er et superstærkt værktøj. Det viser, hvor effektivt ledelsen bruger den kapital, der er investeret i selve driften, uanset hvordan de har finansieret det med gæld.
Speaker 2:Ja, præcis Operationel effektivitet.
Speaker 1:Men det er ikke bare plug and play. Du skal kende branchen, være kritisk, især ved de her helt vilde tal som 450 procent, og være klar til at justere hvis regnskabet ikke helt fanger virkeligheden.
Speaker 2:Lige præcis. Og når vi nu har styr på den operationelle del med ROIC, så er næste logiske skridt jo for dig som investor at kigge på afkastet af din kapital, egen kapitalen Altså.
Speaker 1:ROI, return on Equity, Og der kommer gælden så ind i billedet.
Speaker 2:Netop, der kommer gearing ind som en faktor, der kan skrue op eller ned for dit afkast. Men det tager vi en anden gang. Okay, men her er lige en tanke du kan tage med dig. Når vi nu ved, at vigtige investeringer i ting som R&D software måske endidige værdi eller om den måske mest bare høster frugterne af nogle tidligere lidt skjulte investeringer, det er en ret central udfordring i dag.