Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 6 - Afsnit 6.7
Bag hvert finansielt nøgletal gemmer sig et håndværk, som kun de færreste kender til. Dyk med os ned i den fascinerende verden af finansiel analyse, hvor vi afslører, hvordan professionelle analytikere går bag tallene for at finde virksomhedens sande indtjeningsevne.
Forestil dig to virksomheder, der er næsten identiske - den ene ejer sin fabrik, den anden leaser den. På papiret ser deres resultater forskellige ud, men med de rette analytiske værktøjer kan vi sammenligne dem fair. Vi udforsker, hvordan fjernelse af engangsposter fjerner støj fra regnskabet, hvordan justering for operationelle leasingaftaler skaber sammenlignelighed, og hvordan kapitalisering af R&D-udgifter giver et mere retvisende billede af videnstunge virksomheders værdiskabelse.
Vi gennemgår konkrete eksempler på, hvordan NOPAT-beregninger justeres af erfarne analytikere, og hvorfor formlen "EBIT × (1-skatteprocent)" kun er begyndelsen på rejsen. Den virkelige indsigt kommer, når vi graver dybere og identificerer den kerneoperationelle indtjening - det, virksomheden tjener på sin kerneforretning igen og igen.
Få indblik i dette analytiske håndværk, hvor kritisk sans, erfaring og branchekendskab er lige så vigtige som matematiske formler. For som vi afslører: Finansiel analyse handler ikke bare om at følge en opskrift, men om at forstå, hvad tallene virkelig fortæller om virksomhedens sundhed, potentiale og fremtid. Lyt med og bliv en mere sofistikeret analytiker af virksomheders regnskaber og præstationer.
Velkommen til. I dag skal vi kigge lidt nærmere på et specifikt afsnit i dine noter. Det er kapitel 6, afsnit 6.7. Og det handler jo om det her praktiske arbejde med finansiel analyse, helt specifikt det der med at justere nublad. Okay, lad os prøve at folde det her lidt ud. Noget af det første, der står i dine noter er jo at det her med at beregne nøgletal som ROIC og NUBLAT. jamen, det er sjældent bare at bruge en standardformel ude i den virkelige verden. Materialet siger, at det kræver en hel del analytisk håndlag. Så hvad er det egentlig vi skal have fat i her?
Speaker 2:Præcis, det er jo lige kernen. Dine noter peger netop på, at den der simple formel NOPLT lige med EBIT gange 1 minus skatteprocenten, den er ofte kun et udgangspunkt. Det der er spændende her og det, som de noter kalder et håndværk, det er jo behovet for at grave lidt dybere, for at finde frem til den der kerneoperationelle og ikke mindst tilbagevendende indtjening. Altså, hvad tjener virkshuden faktisk på sin kerneforretning? igen og igen, det er der den virkelige indsigt ligger, ifølge det her materiale.
Speaker 1:Okay, et håndværk, ja, det giver jo meget god mening. Den første type justering, som dine noter fremhæver, det handler om at fjerne engangsposter, og det lyder jo altså ting som omkostninger til omstruktureringer, måske nedskrivninger på Goodwill eller gevinster at tage hvis man har solgt et aktiv eller sådan noget. Men hvorfor er det så vigtigt, ifølge kilden, at pille lige præcis dem ud?
Speaker 2:Men det er jo fordi de her poster, selvom de er reale nok, de siger ikke rigtig noget om den løbende drift, den daglige don't, om man vil. De er let støj i regnskabet. Hvis du prøver at vurdere den der underliggende stabile indtjeningsevne Ved at fjerne dem, som dine noter foreslår, så får du et renere billede af hvordan selve motoren i virksomheden, altså kerneforretningen, den egentlig kører år efter år. Man kan bedre sige mønst.
Speaker 1:Så handler det næste punkt i dine noter om operationelle leasingaftaler. Det lyder måske lidt teknisk, men det fangede alligevel mit øje. Materialet siger, at analytikere ofte justerer for lige præcis det for at kunne sammenligne virksomheder bedre. Hvad er rationalet bag det?
Speaker 2:Ja, det er et rigtig godt eksempel på det her håndværk. Altså, forestil dig lige to virksomheder, og ellers er helt ens. Den ene ejer sin fabrik, den anden leaser den. Deres resultatopgørelser vil jo se forskellige ud, selvom de driver præcis den samme forretning. Okay ja, Og for at kunne sammenligne dem færre æbler med æbler, så aktiverer man leasingforpligtelserne, som dine noter beskriver det. Det betyder, groft sagt, at man behandler den her leasingaftale som om virksomheden havde lånt pengene og købt aktivet selv, Og så lægger man rentedelen af leasingydelsen tilbage til driftsresultatet, altså EBIT. Det handler simpelthen om at neutralisere effekten af hvordan et aktiv er finansieret, så man kan vurdere selve driften mere retvisende.
Speaker 1:Okay, så først fjerner vi den der indgangsstøj, så justerer vi for forskellig finansiering som leasing. De noter peger så på en tredje type justering, og den er især relevant for virksomheder med få fysiske aktiver, de her asset-light virksomheder, som de kaldes. Det handler om at kapitalisere udgifter til forskning og udvikling, R&D. Hvad dækker det over?
Speaker 2:Nettert. Normalt, så bliver R&D jo bare trukket fra som en almindelig omkostning, her og nu ikke. Men argumentet i dine noter er, at for mange virksomheder altså tænk på techfirmaer eller medicinindustrien, der er R&D jo reelt en investering i fremtiden, i fremtidig indtjening. Ja, selvfølgelig. Så ved at kapitalisere R&D, så behandler man det som et aktivt og så afskrives over tid ligesom hvis det var en maskine, og det ændrer jo både på no-plat-tallet og på hvor stor den investerede kapital ser ud til at være. Poenget er ifølge materialet at give et mere retvisende billede af den langsigtede værdiskabelse, især i de her videns tunge brancher, hvor R&D jo er den primære investering.
Speaker 1:Okay. Så, når man laver alle de her forskellige justeringer, fjerner engangsposter, får styr på leasing, kapitalisere R&D måske, hvad er så den allervigtigste pointe, som dine noter ligesom runder af med.
Speaker 2:Jamen, helt centralt, som materialet virkelig understreger det er gennemsigtighed, transparens. Analytikeren skal altid omhyggeligt dokumentere sine antagelser og sine justeringer og kunne forsvare dem. Det viser jo netop, at finansiel analyse ikke bare er matematik eller formler. Det kræver en dybdegående forståelse af forretningen, bransekendskab og, ja, kritisk tilstilling til en. Man kan sige, at tallene i regnskabet er råmaterialet, ikke Justeringen. Er så analytikernes foredling af det råmateriale.
Speaker 1:Så essensen af det her afsnit i dine noter er altså ret klar At analysere nopplat og lignende nøgletal, det er langt fra bare en mekanisk øvelse. Det er en disciplin der kræver kritisk sans, erfaring og ikke mindst bevidste, velbegrundede justeringer for at nå frem til et tal der giver et reelt indblik i hvordan virksomheden klarer sig.
Speaker 2:Ja, præcis. Og det leder os måske til en afsluttende tanke til dig, der lytter med Næste gang du støder på et finansielt nøgletal, om det så er en opladt roig eller et helt tredje så prøv lige at tænke over det vi har talt om her, baseret på dine noter. Spørg dig selv hvilke skøn og potentielle justeringer ligesom dem vi har.