Udvidet Regnskabsanalyse

URA - Kapitel 6 - Afsnit 6.3

Henrik Juul Larsen Season 6 Episode 3

Forestil dig at hver krone din virksomhed investerer har en husleje. Betaler du for lidt i afkast, ødelægger du værdi - uanset hvor meget du vokser. Dette er kernen i det spændende og afgørende forhold mellem ROIC og WAC.

Vi tager dig med på en rejse gennem kapitalomkostningernes fascinerende verden og afslører hvorfor mange virksomheder jagter vækst, der faktisk ødelægger værdi for aktionærerne. ROIC - afkastet af den investerede kapital - er kun den ene side af medaljen. Den anden, og ofte oversete side, er WAC - den vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning, eller det vi kalder "kapitalens husleje".

Sammen udforsker vi de komplekse beregninger bag WAC, og hvorfor selv små ændringer i antagelser kan give markant forskellige resultater. Vi forklarer hvorfor markedsværdier er afgørende, hvordan man inkorporerer både gælds- og egenkapitalomkostninger, og ikke mindst: hvornår en virksomhed virkelig "fortjener retten til at vokse". 

Det fundamentale værdiskabelsesprincip er både enkelt og revolutionerende: Kun når ROIC overstiger WAC, skaber virksomheden ægte værdi. Ellers brænder den penge af, uanset hvor imponerende vækstrater den kan fremvise. Denne indsigt ændrer måden, du vil evaluere virksomheder på fremover.

Så før du lader dig imponere af næste vækststrategi eller ekspansionsplan, stil dig selv spørgsmålet: Overstiger afkastet virkelig kapitalomkostningerne? Har virksomheden fortjent retten til at vokse? Tag dette kraftfulde værktøj med i din finansielle værktøjskasse og del episoden med andre, der også ønsker at forstå kernen i ægte værdiskabelse.

Speaker 1:

Velkommen til. I dag dykker vi altså ned i noget ret centralt fra finansverdenen, baseret på et uddrag her om værdiskabelse. Du kender sikkert ROIC, altså afkastet af den investerede kapital. Det taler man jo tit om. Men hvornår er et godt afkast? Ja, hvornår er det godt nok, hvornår skaber det rent faktisk værdi?

Speaker 2:

Præcis, det er jo kernespørgsmålet. Fordi et højt ROIC, det er altså ikke hele historien, langt fra. Vi er nødt til at forstå hvad det koster for virksomheden at hente den kapital den investerer. Og det er så her vi introducerer den vigtige gennemsnitlige kapitalomkostning, wac som den jo hedder. Man kan tænke på det som huslejen for alt den kapital virksomheden bruger, både lån og egen kapital.

Speaker 1:

Kapitalens husleje. Den kan jeg godt lide. Det giver mening For både aktionærerne og dem, der låner penge ud. de forventer jo et afkast, Ellers stiller de ikke pengene til rodelhed.

Speaker 2:

Lige præcis. Og WAC er Det vægtede gennemsnit af alle de her krav, vægtede efter hvor meget gæld og egenkapital der er. Det er den afgørende tærskel, kan man sige Skaber virksomheden mere værdi end kapitalen koster? Kilden nævner også, at det er den diskonteringsfaktor man bruger i DCF-modeller til at det kommer vi ind på senere. ifølge kilden.

Speaker 1:

Okay, så WAC er ligesom den her tærskel. Minimumsafkastet Huslejen. Konceptet lyder jo ret lige til, men jeg fornemmer lidt på det du siger og på kilden, at selve beregningen er måske ikke helt så simpel.

Speaker 2:

Nej, det er den bestemt ikke. Altså, ideen er enkel, men i praksis er det fyldt med skøn og potentielle faldgrupper. Kilden bruger faktisk en del plads på at forklare det. Et helt centralt punkt er, at man skal bruge markedsværdier af gæld og egenkapital.

Speaker 1:

Markedsværdier.

Speaker 2:

Ja ikke de bogf af regnskabet.

Speaker 1:

Okay, og hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor lige markedsværdier?

Speaker 2:

Fordi markedsværdierne afspejler den nuværende pris, hvad investorer og långiver kræver for at stille kapital til rådighed lige nu. De bogførte værdier, de er jo historiske. Og så er der selve omkostningen til egenkapitalen. Den er tit med KPM-modellen, capital Asset Pricing Model, og den kræver jo input som risikofri rente, markedsrisikopræmie og virksomhedens beta.

Speaker 1:

Beta. Det er jo det der mål for hvor meget aktien svinger i forhold til markedet. Ikke Risikoen, sådan lidt forsimplet.

Speaker 2:

Jo lige præcis Den systematiske risiko Og alle de her ting, risikofri rente, markedspræmie, beta, det er jo estimater Skønt, Og der kan være ret stor usikkerhed omkring dem. Selv små justeringer i de her antagelser, de kan altså rykke WRC-tallet en hel del, Okay det lyder komplekst.

Speaker 1:

Og hvad med gælden? så Er det så bare renten på de lån virksomheden har?

Speaker 2:

Ikke nødvendigvis. Altså, gældsom kostning skal afspejle virksomhedens nuværende kreditrisiko. Hvad vil de skulle betale for et lån i dag? En gammel lav rente på et lån fra 10 år siden? den dur ikke, hvis virksomhedens risiko er steget siden da. Så pointen er VUG-beregningen er følsom. Den afhænger meget af de antal som man lægger ind.

Speaker 1:

Forstå. Det forklarer måske også, hvorfor forskellige analytikere kan nå frem til ret forskellige vugtal for den samme virksomhed. Men okay, selvom tallet er svært at ramme helt præcist, hvad er så den helt fundamentale pointe? Hvad skal vi tage med fra det her vug-koncept ifølge kilden.

Speaker 2:

Jamen, det leder også direkte til det man kan kalde det fundamentale værdiskabelsesprincip, noget kilden virkelig fremhæver. Det er egentlig ret enkelt Hvis ROIC, altså afkastet af den investerede kapital, er højere end WAC, den der husleje for kapitalen, så skaber virksomheden værdi, den tj. Det er det man kalder økonomisk profit.

Speaker 1:

Okay, højere ROIC end WAG lige med værdiskabelse.

Speaker 2:

Præcis Og omvendt. Hvis ROIC er lavere end WAG, så ødelægges der faktisk værdi. Hver krone, der investeres, koster simpelthen mere i husleje end den kaster af sig i afkast.

Speaker 1:

Det er jo skidt.

Speaker 2:

Ja, og hvis de er præcis ens ROIC, lige med WAG, så er det værdineutralt. Virksomheden dækker lige sine kapitalomkastninger, men skaber ikke ekstra værdi ud over det.

Speaker 1:

Det sætter godt nok tingene i et andet lys. Så hvad?

Speaker 2:

betyder det her helt konkret for dig som observatør af virksomheder og deres strategier? Det afslører utrolig vigtige pointe, som kilden også virkelig understreger Vækst er ikke et mål i sig selv. Det er ikke automatisk godt At investere i væksten når din ROIC ligger under din whack. det forværrer faktisk bare tab. Forestil dig en virksomhed der investerer en milliard i en ny fabrik, men hver krone der kun giver 8% i afkast altså RUC er 8%. samtidig koster dem måske 10% at finansiere den milliard. Det er deres whack.

Speaker 1:

Så de taber 2% point på hver investeret krone Lige præcis.

Speaker 2:

De vokser ja, omsætningen stiger måske, men de ødelægger værdi for hver ny krone de pløjer ind i den fabrik. Virksomheden skal først sikre sig, at den kan tjene mere end huslejen, altså at ROIC er over whack, før den for alvor bør satse på vækst. Den skal, som Kilden så fint formulerer, det fortjene retten til at vokse.

Speaker 1:

Fortjene retten til at Den er stærk, den formulering, den sidder fast. Okay, lad os lige samle op her til sidst, at kende en virksomheds ROIC. Det er vigtigt, men det er kun den ene side af medaljen. Den anden og måske nok så afgørende side, det er WAC, kapitalens husleje. Det er først, når vi holder de to op mod hinanden, at vi for alvorligt kan se, om virksomheden skaber værdi for sine investorer eller det modsatte.

Speaker 2:

Helt enig. Sammenligningen mellem ROIC og WRC er den sande historie om værdiskabelse eller værdiødelæggelse. Det er ifølge kilden kernen i moderne finansielle analyse. Det er ikke nok, bare at tjene penge, man skal tjene mere end kapitalen koster.

Speaker 1:

Så her er en tanke til dig, der lytter med. Næste gang du ser en virksomhed præsentere store, flotte vækstplaner, prøv så lige at tænke over kapitalens husleje. Er det sandsynligt, at afkastet af de nye investeringer rent faktisk overstiger omkostningen ved at skaffe pengene? Er den vækst de jagter nu også reelt værdiskabende? Er den, med killens ord, fortjent?