Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 6 - Afsnit 6.2
Dykker du nogensinde ned i virksomheders regnskaber og føler, at nøgletallene ikke fortæller hele historien? I denne episode afslører vi hemmeligheden bag et af de mest kraftfulde, men ofte oversete analytiske værktøjer: Return on Invested Capital (ROIC).
Vi dissekerer nøgletallet, der ifølge førende økonomer giver et langt mere præcist billede af en virksomheds reelle driftskraft end populære mål som ROE og ROA. Du lærer den præcise formel, hvordan NOPLAT beregnes, og hvorfor gennemsnitlig investeret kapital giver et mere retvisende billede af virksomhedens præstation - særligt ved større investeringer eller frasalg i regnskabsåret.
Gennem konkrete eksempler viser vi, hvordan ROE kan "dopes" med høj gæld og hvordan ROA kan "fortyndes" af inaktive midler. Vi demonstrerer, hvordan finansielle manøvrer som aktietilbagekøb kan få ROE til at se imponerende ud, mens ROIC afslører den sande operationelle effektivitet. Dette er essentiel viden for enhver seriøs investor eller analytiker, der ønsker at skære gennem regnskabsmanipulation og forstå virksomhedens kerneforretning.
Uanset om du er erfaren investor eller bare nysgerrig på virksomhedsanalyse, vil denne episode give dig et nyt, skarpere værktøj til din finansielle værktøjskasse. Lyt med og løft din investeringsanalyse til et højere niveau!
Velkommen til. I dag kigger vi nærmere på et nøgletal, som vores kilde her fremhæver som ret afgørende for at forstå en virksomhed i dybden RIOC, altså Return on Invested Capital Præcis Og kilden et uddrag for kapitel 6, siger jo, at det her tal hjælper os med at gå fra bare at kigge på regnskabstal til rent faktisk at få analytisk indsigt. Så missionen i dag er ligesom at få styr på Hvad er RIOC, Hvordan regner man det ud Og hvorfor er det ifølge kilden måske et bedre mål for driften end de mere kendte ROE og ROA? Ja, det er en god plan.
Speaker 2:IOC er nemlig et ret skarpt mål, synes jeg, fordi det helt grundlæggende måler, hvor mange kroner i et driftsoverskud og her er det vigtigt justeret for skat, virksomheden skaber for hver krone, der er bundet i selve kerneforretningen.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Og det gælder både den kapital ejerne har skudt ind, og den, der kommer fra långivere.
Speaker 1:Så det er hele den motor, der driver værket.
Speaker 2:Lige præcis.
Speaker 1:Og som kilden også siger, det er her alt det, der forarbejder med at justere tallene fra regnskabet virkelig altså giver pote Godt, men hvordan sikrer man så, at det tal bliver så præcist som muligt?
Speaker 2:Der er jo vel faldgrupper. Jo, altså, selve formlen er RUI C, lige med Nopplat divideret med den gennemsnitlige investerede kapital. Okay, Nopplat og gennemsnitlig investerede kapital Ja, og det der med at bruge den gennemsnitlige investerede kapital over året, det er ret vigtigt. Man tager typisk værdien ved årets start plus værdien ved årets slut og dividerer med to Hvorfor det. Fordi det giver et mere færre billede, især hvis virksomheden fx har købt en stor maskine eller solgt en fabrik i løbet af året. så udjævner gennemsnittet, ligesom de der udsving.
Speaker 1:Aha, okay, det giver mening. Lad os så dykke ned i de to Noplat. Først, hvad dækker det over?
Speaker 2:Noplat står for Net Operating Profit Less Adjusted Taxes. Lidt teknisk, men forestil dig virksomhedens driftsoverskud, altså EBIT-resultat før renter og skat.
Speaker 1:Men så justerer man for den skat virksomheden ville have betalt, hvis den slet ikke havde haft nogen gæld. Okay, så det er en slags renset driftsoverskud, uden effekten af hvordan den er finansieret.
Speaker 2:Præcis. En simpel måde er ofte at sige EBIT gange 1 minus skattesatsen. Men kilden nævner jo også, at i en rigtig dyb analyse skal man ofte lige ind og justere for indgangsposter og den slags støj. For at finde den ægte underliggende drift, ja, den reelle driftsindtjening.
Speaker 1:Godt Og den anden del af bryggen Gennemsnitlige investerede kapital.
Speaker 2:Det er så de penge, der er bundet direkte i kerneaktiviteterne. Det er typisk det vi kalder operationelle anlægsaktiver maskiner, bygninger, den slags Plus den operationelle nettodriftkapital. Det er sådan noget som varelager og penge til gode hos kunder, minus det man skylder til leverandørerne.
Speaker 1:Altså den kapital, der skal til for at holde hjulene i gang i hverdagen.
Speaker 2:Lige nøjagtigt Og igen, gennemsnittet sikrer at vi måler årets indtjening op imod den kapital der faktisk har været til rådighed hen over året for at sk.
Speaker 1:Okay, nu bliver det interessant, Fordi kilden argumenterer jo for, at ROEC er bedre end ROE og ROA. Men altså som aktionær, så er jeg da mest interesseret i ROE Return on Equity, afkastet af mine penge.
Speaker 2:Det er du også. Det er en helt færre pointe, men ROE kan snyde lidt.
Speaker 1:Hvordan.
Speaker 2:Fordi ROE måler. afkastet til aktionærerne Ja, men tallet bliver voldsomt påvirket af, hvor meget gæld virksomheden har. Man kan have en ret middelmodig kerneforretning, men hvis man giver den højt med gæld, så kan ROE se rigtig flot ud.
Speaker 1:Ja, okay, så høj gæld kan puste roer op, selvom driften måske ikke er imponerende.
Speaker 2:Præcis En slags finansiel gearing, kan man sige, og ROA, altså afkastet på de samlede aktiver, den har også sine svagheder. Ja, Forestil dig en virksomhed, der sidder på en kæmpe bunke kontanter som bare ligger der ogrer rigtig godt. Ja, Så ROE kan være dopet med gæld og ROE kan være fortyndet af inaktive midler. Roe C dag i mål.
Speaker 1:Den renser for de ting.
Speaker 2:Den prøver jeg i hvert fald. Den fokuserer udelukkende på, hvor effektiv selve maskinerummet Egenforretningen skaber afkast af den kapital, der faktisk investerer og arbejder i driften, både ejernes og lånegivernes.
Speaker 1:Okay, så det er et mere ærligt mål for selve driften.
Speaker 2:Det er i hvert fald ambitionen At måle motorens reelle effektivitet. Kilden har et godt eksempel med en virksomhed, der sælger en fabrikrerer pointen godt, når de køber egne aktier tilbage, så falder egenkapitalen jo, altså nævneren i egenkapitalbryggen.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Hvis vi antager at nettoresultatet er det samme, så vil ROE nettoresultat divideret med egenkapital stige rent matematisk.
Speaker 1:Det ser umiddelbart godt ud. Ja, ja, højere afkast til aktionærerne.
Speaker 2:Men hvad med ROIC? Når fabrikken sælges, så falder den investerede kapital. nævneren i ROIC-bryggen, Men fabrikken var jo en del af driften, så nopplat tælleren falder sandsynligvis også, fordi indtjeningen fra fabrikken forsvinder.
Speaker 1:Ah, så begge dele af ROIC-bryggen påvirkes.
Speaker 2:Præcis, og nettoeffekten på ROIC er derfor uklar. Den kan falde, stige eller forbi den samme. Det afhænger helt af, hvor profitabel den solgte fabrik var.
Speaker 1:Så pointen er, at en ren finansiel manøvre som aktietilbagekøb kan få ROI til at se bedre ud, mens ROIC i højere grad afspejler, hvad der sker med den operationelle indtjeningsevne.
Speaker 2:Lige nok. det ROIC er mere robust overfor den slags finansielle dispositioner og holder fokus på kernforretningen.
Speaker 1:Okay. så det er altså en vigtig pointe for dig, der sidder og analyserer en virksomhed ROIC kan give et klarere, måske mere ærligt billede af hvor god virksomheden er til det den lever af, al hvor god virksomheden er til det den lever af, altså selve driften, uanset gæld og store kassebeholdninger.
Speaker 2:Ja, det er et rigtig godt mål for den operationelle effektivitet Og i sidste ende, om virksomheden reelt skaber værdi for sine investorer, altså om ROEC er højere end omkostningen ved kapitalen WRC. Men det er en anden snak.
Speaker 1:Helt sikkert. Og her til allersidst en lille ting at tænke over, inspireret af kilden. Der nævnes jo det her med at justere en opladt for indgangsposter for at finde den underliggende drift. Så spørgsmålet til dig er hvilke typer af støjkilder eller specifikke regnskabsposter kunne man forestille sig at det var relevant at rense væk, for virkelig at komme ind til kernen af en?