Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 5 - Afsnit 5.7
Forestil dig at kunne sammenligne medicinalgiganterne Novo Nordisk og Pfizer på lige vilkår. Det lyder simpelt, men som vores dybdegående analyse afslører, spiller de to virksomheder efter fundamentalt forskellige regnskabsregler, hvilket skaber et skævt billede af deres faktiske økonomiske præstation.
Forskellen mellem internationale IFRS-standarder og amerikanske US GAAP har vidtrækkende konsekvenser, især når det gælder behandlingen af forsknings- og udviklingsudgifter (FoU). Mens Pfizer omgående omkostningsfører alle FoU-udgifter, kræver IFRS at Novo Nordisk aktiverer udviklingsomkostninger under bestemte omstændigheder. Denne forskel er ikke bare en teknisk detalje – den kan potentielt fordoble det rapporterede overskud!
Gennem et konkret regneeksempel demonstrerer vi, hvordan Pfizers resultat før skat for 2023 kunne stige fra 2,9 milliarder dollars til imponerende 5,7 milliarder dollars, hvis virksomheden fulgte samme regnskabsprincipper som Novo Nordisk. Vi uddyber også, hvordan disse forskelle påvirker centrale nøgletal som NOPLAT og investeret kapital, hvilket gør direkte sammenligninger mellem virksomhederne problematiske uden passende justeringer.
Uanset om du er investor, analytiker eller bare nysgerrig på medicinalindustrien, giver denne episode dig værdifulde indsigter i, hvordan regnskabsprincipper kan forme vores opfattelse af virksomheders præstation og værdi. Lyt med og lær at se bag om tallene for at forstå den økonomiske virkelighed, de repræsenterer.
Har du nogensinde tænkt over, hvilke andre vigtige forskelle der gemmer sig i virksomheders årsrapporter? Del dine tanker og oplevelser med os – vi vil gerne høre fra dig!
Velkommen til denne analyse. I dag kigger vi nærmere på årsrapporterne fra to giganter inden for medicinalindustrien Danske Novo Nordisk og amerikanske Pfizer.
Speaker 2:Ja hej.
Speaker 1:Du har sikkert set dem sammenlignet før, men har du tænkt over om vi overhovedet kan sammenligne dem sådan helt direkte? De spiller jo ikke efter de samme regler.
Speaker 2:Nej, og det er lige præcis sagens kerne her. De bruger forskellige regnskabsstandarder. Novo Nordisk kører IFAS, altså de internationale regler, mens Pfizer bruger de amerikanske USGAP.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:Og den forskel, den betyder altså en hel del.
Speaker 1:Især når vi ser på hvordan de håndterer deres enorme udgifter til forskning og udvikling FNU. Okay, så lad os prøve at dykke ned i det. Målet her er at forstå hvordan de her forskelle i regnskabsregler faktisk påvirker tallene vi ser Og, måske endnu vigtigere, hvordan du som analytiker kan skabe et mere færre sammenligningsgrundlag.
Speaker 2:Præcis.
Speaker 1:Vi fokuserer specifikt på behandlingen af FAU, som du nævner, baseret på hvad de selv skriver i deres regnskabsnoter. Så hvad er egentlig den store forskel hvis vi starter der?
Speaker 2:Jamen, hvis vi tager Pfizer først under US GAAP, så er det ret lige til. I deres 2023-rapport skriver de simpelthen Research and development costs are expensed as incurred.
Speaker 1:Altså udgiftsført med det samme.
Speaker 2:Ja, præcis Alle FNU-udgifter, uanset om det er tidlig forskning eller sen udvikling tæt på markedet. De ryger direkte i resultatopgørelsen som en omkostning I det år de bliver brugt.
Speaker 1:Okay, det lyder jo simpelt nok.
Speaker 2:Men så Novo Nordisk og IFRS, det er vel anderledes. Så Ja, her er det mere nuanceret. Det kræver den internationale standard IAS 38. Altså rene forskningsudgifter, den tidlige fase, de bliver også omkostningsført med det samme, ligesom hos Pfizer. Okay, men og her kommer forskellen udviklingsomkostninger, altså den del, der er tættere på et færdigt produkt, de skal faktisk aktiveres, aktiveres. Hvad vil det sige I balancen? Præcis, de skal bogføres som et immaterielt endlægsaktiv i balancen, men kun, hvis seks helt specifikke kriterier er opfyldt.
Speaker 2:Seks kriterier, puh Hvad handler de om sådan helt overordnet Hand sikre, at der er substans i det. Man skal kunne vise, at det er teknisk muligt at færdiggøre produktet, at man vil færdiggøre det, at det kan bruges eller sælges Og, nok vigtigst, at det er sandsynligt, at det vil skabe fremtidige økonomiske fordele for selskabet. Hvis de betingelser er på plads, så mener.
Speaker 1:IFRS, og så skal den her værdi jo afskrives over aktivs levetid. Det lyder, som om IFRS måske prøver at give en mere fremadskårende billede, eller hvad betyder den forskel så for hvordan selskaberne ser ud på papiret?
Speaker 2:Jamen, det kan betyde ret meget. Forestil dig, at begge selskaber har store låne udviklingsprojekter, der er tæt på lansering. Okay, balance, fordi det her nye aktiv kommer ind Okay. Pfizer's regnskab derimod vil jo bare vise den fulde omkostning her og nu. Så man kan sige, at IFRS måske giver et signal om, hvor moden FNU-pipelinen er. Men det kræver jo så også flere skynd fra ledelsen.
Speaker 1:Ja, det er jo en ret fundamental forskel i filosofien bag. Kan vi så for analysens skyld prøve at justere Pfizers tal sådan, så de ligner IFS-verdenen lidt mere, bare for at få en fornemmelse af effekten?
Speaker 2:Det er lige præcis hvad en grundig analytiker vil forsøge. Det kræver selvfølgelig nogle antagelser, for vi har jo ikke deres interne detaljer.
Speaker 1:Men lad os prøve med Pfizers 2023-tal som et eksempel.
Speaker 2:Okay, lad os gøre det. De rapporterede FNU-omkostninger på 10,8 milliarder dollars og et resultatførerskat på 2,9 milliarder dollars.
Speaker 1:Godt, hvilke antagelser skal vi så lave for at lege IFAS selskab?
Speaker 2:Vi kan lave to rimelige antagelser for øvelsens skyld. For det første lad os sige, at 30% af Pfizers samlede FNU-udgifter faktisk kunne klassificeres som udvikling under IFAS, altså at de opfyldte de der seks kriterier.
Speaker 1:Okay, 30% ja.
Speaker 2:Og for det andet, at de her hypotetisk aktiverede omkostninger afskrives linjært.
Speaker 1:Okay, lad os se på regnstykket. Hvad sker der så Godt?
Speaker 2:30% af de 10,8 milliarder dollars, det er rundt regnet 3,25 milliarder dollars Under vores IFRS-tilgang. Så flytter vi det beløb væk fra at være en omkostning i resultatopgørelsen over til at blive et aktiv i balancen. Den årlige afskrivning for det her nye aktiv bliver så at de 3,25 milliarder divideret med syv år, det er ca 465 millioner dollars om året. Okay, så nettoeffekten på resultatopgørelsen er at vi fjerner jo en omkostning på 3,72 milliarder, men vi tilføjer så en ny, mindre afskrivningsomkostning på 465 millioner.
Speaker 1:Så det er en forbedring. Ja, det giver en samlet positiv justering af resultatet før skat på ca 2,8 milliarder dollars.
Speaker 2:Så altså justeret resultat før skat. Det vil så i det her hypotetiske tilfælde lande på Ja, altså, det oprindelige var 2,9 milliarder plus vores justering på 2,8 milliarder. Så lander vi på et justeret resultat før skat på omkring 5,7 milliarder dollars.
Speaker 1:Det er jo næsten en fordobling. Det viser virkelig, hvor voldsom en effekt de her forskellige regnskabsstandarder kan have.
Speaker 2:Ja, fuldstændig. En direkte sammenligning af de rå rapporterede tal vil jo være dybt misvisende her.
Speaker 1:Præcis.
Speaker 2:Og dybt misvisende. Her Præcis, og husk lige i den her justering vil jo også påværke andre vigtige nøgletal, ting som NOBLAT, altså netto-resultatet for driften efter skat, og investet capital. den investerede kapital, den bruger analytikere jo til at vurdere kerneforretningens lønsomhed og hvor effektivt de bruger kapitalen.
Speaker 1:Så pointen for dig, der lytter med, er vel ret klar. Man er simpelthen nødt til at kigge bag om tallene. Man skal forstå de regnskabsprincipper og forme dem Netop.
Speaker 2:Forskellige regler kan virkelig give markant forskellige billeder af hvad der ellers er den samme økonomiske virkelighed Præcis, Og det er jo hvordan vi opfatter et selskabs profitabilitet og potentielt også dess værdi. Det understreger jo virkelig behovet for at gå i dybden, analytisk.
Speaker 1:Helt sikkert. Her er så lige en sidste tanke til dig at tage med videre. Vi har jo fokuseret meget på FNU nu, men kilderne nævner faktisk også, at Novo Nordisk og Pfizer bruger forskellige principper for lagervurdering.
Speaker 2:Nå, ja, det er rigtigt.
Speaker 1:Mens Pfizer bruger gennemsnitspriser, altså average kost. Fifo antager jo, at de ældste varer sælges først, mens gennemsnitspriser ligesom udjævner omkostningerne over tid. Hvordan tror du, at den forskel potentielt kunne påvirke deres tal, Især i en branche som denne med potentielt store lager og måske svingende produktionsomkostninger henover året? Det kunne måske også være et område, hvor en direkte sammenligning halter.