Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
URA - Kapitel 5 - Afsnit 5.6
Regnskabsstandarder kan virke som et tørt emne, men de danner grundlaget for alle økonomiske beslutninger i erhvervslivet. Denne episode tager dig med på en fascinerende rejse gennem forskellene mellem de to dominerende systemer: IFRS og US GAAP.
Vi starter med at udforske nedskrivninger af aktiver - et område med overraskende store kontraster. Mens IFRS tillader virksomheder at tilbageføre visse nedskrivninger når værdien stiger igen, følger US GAAP det brutale princip "once impaired, always impaired". Gennem et praktisk eksempel med to fiktive virksomheder demonstrerer vi, hvordan denne forskel kan påvirke regnskabstal og potentielt åbne døren for earnings management.
Derefter dykker vi ned i behandlingen af forskning og udvikling samt lageropgørelse. Vidste du, at teknologivirksomheder kan se fundamentalt forskellige ud afhængigt af, hvilken standard de følger? Eller at den forbudte LIFO-metode under IFRS kan give et helt andet billede af virksomhedens overskud? Vi forklarer, hvordan disse forskelle påvirker nøgletal som EBIT, nettooverskud og frit cash flow.
Som analytiker eller investor er det afgørende at forstå disse forskelle, når du sammenligner virksomheder på tværs af standarder. Vi afslutter med at diskutere, hvordan man kan justere for disse forskelle for at sikre en mere retvisende sammenligning. Lyt med og bliv klogere på de regnskabsmæssige nuancer, der kan ændre dit syn på virksomheders økonomiske sundhed.
Har du spørgsmål eller kommentarer til episoden? Del dem med os på vores sociale medier eller skriv direkte til os - vi elsker at høre fra vores lyttere!
Velkommen til. I dag skal vi kigge lidt nærmere på regnskabsstandarder. Vi har et uddrag her fra kapitel 5, afsnit 5-6 og et oversigtsark, og målet er jo at forstå de her nøgleforskelle mellem IFRS og US GAAP.
Speaker 2:De to store systemer ja.
Speaker 1:Lige præcis. Altså, hvad betyder de for hvordan en virksomhedstal ser ud, og hvad skal du holde øje med som analytiker eller bare hvis du er nysgerrig, netop, okay, lad os pakke det ud. Vi kan jo starte med et ret spændende område Nedskrivninger af aktiver.
Speaker 2:Præcis, hvad sker der, hvis værdien af, lad os sige, en maskine først falder markant? Ja, her er der altså en ret markant forskel mellem de to reglesæt.
Speaker 1:Okay, lad os tage fat i nedskrivninger.
Speaker 2:Så, Med IFAS. først, hvad siger kilderne? Jo, altså, under IFAS, hvis den oprindelige grund til nedskrivningen ligesom er væk og aktivets værdi er steget igen, så kan virksomheden faktisk tilbageføre den her nedskrivning.
Speaker 1:Og få det som en indtægt.
Speaker 2:Ja, lige præcis. Men og det er vigtigt der er et loft. Okay, tilbageførselen må ikke gøre, at værdien bliver højere end den ville have væretnes det. Ja, goodwill. Nedskrivninger på Goodwill kan aldrig tilbageføres under IFAS, aldrig.
Speaker 1:Okay, og hvad så med US GAAP?
Speaker 2:Jamen, der er reglen meget mere brutal, kan man sige Helt enkelt Once impaired, always impaired.
Speaker 1:Altså, en gang nedskrevet, altid nedskrevet.
Speaker 2:Præcis En nedskrivning kan aldrig tilbageføres, punktum.
Speaker 1:Kilderne giver et godt eksempel. Ja, Forestil dig IFRS Corp og Gap Corp begge nedskriver en maskine med 1 million kroner i 2022. Den går fra 5 millioner ned til 4.
Speaker 2:Okay, i 2023 stiger maskinens reelle værdi til 4,8 millioner. Så stiger maskinens reelle værdi til 4,8 millioner, men hvis den oprindelige nedskrivning ikke var sket, ville den bogførte værdi efter normale afskrivninger have været 4,5 millioner.
Speaker 1:Godt, Hvad sker der så i 2023-regnskaberne for GabCorp?
Speaker 2:Ingenting, nul. Resultatpåvirkning er lige med nul. Værdien forbliver 4 millioner i bøgerne.
Speaker 1:Okay, men for IFRS-Korp det her bliver interessant.
Speaker 2:Ja, for de kan jo tilbageføre. Men kun op til det der lost.
Speaker 1:De 4,5 millioner som værdien ville have været.
Speaker 2:Lige præcis, og da den bogførte værdi nu er 4 millioner, så kan de altså maksimalt øge værdien med 500.000 kr.
Speaker 1:Selvom den reelle stigning er 800.000?.
Speaker 2:Ja, selvom stigningen er 0,8 mio fra 4 til 4,8, så er loftet altså 0,5 mio for at ramme de 4,5.
Speaker 1:Så IFRS-Korp kan tage en gevinst på 500.000 kr. Korrekt.
Speaker 2:De indtægtsfører 500.000. Og det her er jo ret fascinerende, fordi det viser, hvordan IFRS-regnskaber potentielt kan svinge mere i indtjening, og det åbner måske også lidt for hvad man kalder earnings management. Altså at ledelsen kan pynte lidt på tallene, ja, måske blive fristet til at finde en gammel nedskrivning, der kan tilbageføres, for at få årets resultat til at se lidt pænere ud, noget en gapvirksomhed slet ikke har mulighed for.
Speaker 1:God pointe. Så man skal være kritisk når man ser sådan en tilbageførsel.
Speaker 2:Det synes jeg, man skal lige spørge sig selv Er det her reelt bedre tider, eller er det regnskabsteknik?
Speaker 1:Klart. Gilderne nævner også et par andre centrale forskelle i det her snydeark. Forskning og udvikling FNU.
Speaker 2:Ja, det er også en klassiker. Under IFRS skal udviklingsudgifter, altså den del, der ligger tæt på et færdigt produkt, aktiveres.
Speaker 1:Det vil sige, de skal sættes ind som et aktiv på balancen.
Speaker 2:Præcis, hvis bestemte kriterier er opfyldt. Rent forskning derimod ryger direkte i driften som en omkostning, og US GAAP, der ryger stort set alt FNU i driften, med det samme Meget få undtagelser.
Speaker 1:Så det giver jo et helt andet billede af aktiverne og resultatet, især for tech-virksomheder for eksempel.
Speaker 2:Helt sikkert. En IFRS-virheden vil se ud til at have lavere profit og færre aktiver i den periode.
Speaker 1:Okay, og den anden forskel Lageropgørelse.
Speaker 2:Ja, lager, IFRS forbyder LIFO-metoden Last In First Out.
Speaker 1:Hvor man siger, at de sidst købte varer er de første, der bliver solgt.
Speaker 2:Pr. Den er forbudt under IFRS, men US GAAP tillader den, og hvad betyder det?
Speaker 1:så i praksis.
Speaker 2:Tja i perioder med stigende priser, hvilket jo ofte er tilfældet. Så vil LIFO altså under US GAAP give et lavere rapporteret overskud. Lavere overskud Ja, fordi de dyreste sidst indkøbte varer.
Speaker 1:Sifo, som er mere normalt under IFAS, vil give højere overskud og højere lagerværdi.
Speaker 2:Lige præcis. Så igen. Det understreger jo virkelig, hvor vigtigt det er at vide, hvilken standard regnskabet følger, især når du sammenligner virksomheder. Ja, for det må jo ramme nøgletallene. Nå, plt, netto-resultat efter skatjusteret fra finansielle poster, og FCF, det frie cashflow, de kan alle sammen blive påvirket ret markant. Det er ikke altid æbler og æbler man sammenligner.
Speaker 1:Nødhedsøkonomi ser ud på papiret Ja, Særligt når vi kigger på nedskrivninger, FNU og læger.
Speaker 2:Helt kl. Det leder jo frem til et spørgsmål. Man kan tænke lidt videre over, ikke Jo? Altså, når nu vi ser de her forskelle og vi ser potentialet for de her regnskabsmæssige justeringer, som den der tilbageførsel af nedskrivninger under IFAS, hvordan kan du så som analytiker eller investor bedst muligt?
Speaker 1:justereær, når man sammenligner på tværs af de her standarder.
Speaker 2:Lige præcis. Hvordan sikrer du, at du sammenligner på et færre grundlag? Det er jo det det handler om.