Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
Kapitel 5 - Afsnit 5.5
Regnskabsverdenen gemmer på overraskende dramaer. FIFO mod LIFO lyder måske som en teknisk detalje, men er i virkeligheden en fascinerende kampzone mellem amerikansk og international regnskabspraksis med direkte konsekvenser for ethvert investeringsvalg.
Vi dykker ned i den fundamentale forskel mellem de to lagervurderingsmetoder. Hvorfor har IFRS, som bruges i Europa og det meste af verden, helt bandlyst LIFO, mens amerikanske virksomheder stadig bruger metoden under US GAAP? Svaret handler både om regnskabsprincipper og direkte økonomisk vinning gennem skattebesparelser.
Hør hvordan LIFO-metoden systematisk påvirker centrale regnskabstal, særligt i perioder med stigende priser. Vi gennemgår konsekvenserne punkt for punkt: højere vareforbrug, lavere profit, mindre skattebetalinger og reduceret lagerværdi på balancen. Med et konkret taleksempel viser vi præcis hvor stor forskel det kan gøre - selv for mindre virksomheder.
Det mest fascinerende er, hvordan disse tekniske forskelle skaber en blindvinkel i sammenligningen mellem amerikanske og europæiske virksomheder. Som investor kan du let komme til at undervurdere amerikanske virksomheders reelle performance, hvis du ikke er opmærksom på "LIFO-reserven" i regnskabsnoterne.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor tilsyneladende sammenlignelige virksomheder på hver sin side af Atlanten kan have så forskellige profittal? Lyt med og få de værktøjer, du har brug for til at gennemskue regnskabernes skjulte mekanismer og træffe bedre investeringsbeslutninger.
Velkommen til. I dag tager vi fat på noget der måske lyder lidt tørt lagopgørelse, Men det gemmer faktisk på en slags regnskabsmæssig kampzone mellem USA og resten af verden, Og det har direkte konsekvenser for bundlinjen og for den måde du analyserer på. Det handler om FIFO mod LAFO. Vi har kigget i dine noter fra kapitel 5, afsnit 555, for ligesom at afkode det her for dig. Målet er at forstå hvorfor LAFO, altså Last In, First Out, er lidt uglisset globalt, men stadig kører i USA. Og hvad betyder det så for de tal du sidder med, Især når prisen stiger? Okay, lad os dykke ned i det. Lad os starte med reglerne Globalt set under IFRS, som jo bruger her i Europa og mange andre steder. Der er det FIFO, altså First In, First Out eller vægtet gennemsnit, der gælder. Men hvorfor er LAFO egentlig helt bandlyst? Hvad er problemet, set med IFRS' øjne?
Speaker 2:Ja, altså, den helt store anke fra IFRS. det er jo, at LIFO kan få et lager til at se lidt mærkeligt ud på balancen, lidt som en tidslomme faktisk. Forestil dig, at de ældste varer, og det er jo ofte de billigste de bliver liggende på papiret i overvis, mens det reelle er de nyeste og ja dyre varer, der ryger ud af døren fører ikke nødvendigvis den helt aktuelle værdi.
Speaker 1:Men i USA, der kører de så bare videre med LIFO under det, der hedder US GAAP. Hvorfor det, hvis det ikke giver skævt billede?
Speaker 2:Præcis, us GAAP tillader stadig LIFO sammen med FIFO og vægtet gennemsnit selvfølgelig. Og motivationen for de amerikanske virksomheder? den er ofte ret klar Skattefordele, især når priserne stiger, altså i inflationstider, ved at bruge LIFO, så kan de rapportere et højere vareforbrug, og det betyder så en lavere profit. Og ja, lavere profit betyder.
Speaker 1:Lævere skat. Okay, den er ret nem at se. Det er jo en kontant fordel, men her bliver det så virkelig interessant. Hvad er så de helt konkrete effekter i regnskabet, når en virksomhed bruger LIFO og priserne, ja, de stiger.
Speaker 2:Der sker typisk fire ting i sådan et inflationsscenario med LIFO. For det første et højere vareforbrug, også kaldet korks, simpelthen fordi de sidst indkøbte varer, altså de dyreste, de antages, solgt først.
Speaker 1:Okay.
Speaker 2:For det andet, og det følger jo direkte af det første, så får man en lavere rapporteret profit. Det rammer jo så også nøgletal som noplatt.
Speaker 1:negativt, Fordi et højere vareforbrug det æder direkte af driftsresultatet før skat.
Speaker 2:Så lavere profit og dermed lavere skat. De to hænger tæt sammen. Ja, hvad ellers? Ja, præcis. For det tredje er der jo sådan lavere skattebetaling, som vi var inde på. Det er tit hovedårsagen til at vælge LIFO, må man sige. Og for det fjerde, så får man en lavere værdi af lageret på selve balancen, fordi de varer, der teoretisk set er tilbage, er de ældste og billigste, og det påvirker jo så den investerede kapital, altså invested capital, fordi lagret er en del af de aktiver, som virksomheden skal tjene penge på, og de ser så mindre ud på papiret.
Speaker 1:Okay, så vi har styr på reglerne og konsekvenserne nu. Men hvordan bruger du så den her viden, når du sidder med to regnskaber, måske en amerikansk der bruger LIFO og en europæisk der bruger FIFO?
Speaker 2:Ja, det er et godt spørgsmål. Det fascinerende her er jo, at du skal være helt skarp på at. LIFO-virksomheden kan se systematisk mindre profitabel ud, og den kan også se ud til at have en lavere bogført værdi af sine aktiver, altså i perioder med stigende priser. Men og her kommer et vigtigt tip fra killematerialet mange amerikanske LIFO-virksomheder oplyser faktisk en såkaldt LIFO-reserve i noterne til regnskabet.
Speaker 1:En LIFO-reserve. Hvad er det?
Speaker 2:Det er simpelthen forskalen mellem hvad lageret ville have været værd hvis de havde brugt FIFO og så den værdi de nu rapporterer med LIFO.
Speaker 1:Ah, så den der LIFO-reserve. Den er nærmest en slags oversætter mellem de to regnskabsverdener. Den kan man så bruge til at justere tallene.
Speaker 2:Lige præcis Netop. Du kan bruge den reserve til at justere både vareforbrug, profit og selve lagerets værdi for LIFO-virksomheden. Så får du et meget bedre grundlag for at sammenligne med en FIFO-virksomhed. Æbler med æbler, så at sige. Det er et ret afgørende redskab faktisk.
Speaker 1:Okay, lad os prøve at gøre det helt konkret Med det der eksempel fra din noter Retail Corp. Jeg riser lige situationen op igen, op igen. De starter uden lager, køber 10 enheder til 100 kroner stykket. Så køber de 10 mere, men nu til 120 kroner. Priserne stiger altså, og så sælger de 15 enheder for 200 kroner stykket. Hvordan ser regnestykket så ud med de to metoder?
Speaker 2:Godt Med FIFO, altså først ind, først ud, så sælger de jo først de 10 billige til 100 kroner og så 5 af de lidt dyre til 120 kroner. Vareforbruget COX. Det bliver så 10 gange 100 plus 5 gange 120. Det er 1000 plus 600, altså 1600 kroner, altså 1.600 kroner. Omsætningen er 1.500, det er 3.000 kroner. Så bruttoavancen bliver 3.000 minus 1.600, det er 1.400 kroner.
Speaker 1:Klart, det giver mening. Og hvad så med LIFO? Sidst ind, først ud.
Speaker 2:Ja, så sælger de jo først de 10 dyre enheder til 120 kroner, og bagefter tager de så 5 af de billige til 100 kroner. Så bliver vareforbruget 10 gange 120 plus 5 gange 100. Det er 1.200 plus 500, altså 1.700 kroner. Omsætningen er jo stadig 3.000 kroner, men bruttoavancen, den falder så til 3.000 minus 1.700, det er 1. 1300 kroner.
Speaker 1:Okay, så i præcis den samme situation, men bare med stigende priser, så barberer LIFO altså lige 100 kroner af bruttoavancen i det her simple eksempel. Det viser jo pointen ret tydeligt. Så hvad betyder alt det her? så for dig, der lytter med? Jo, kort sagt, så er valget mellem FIFO og LIFO altså ikke bare teknisk flugknæpperi nede i boholderiet. Det påvirker helt direkte, hvordan en virksomheds profit og værdi ser ud på papiret, især når priserne rykker sig. Og det er jo alfa og omega her i baghovedet, når du analyserer og især når du sammenligner virksomheder måske på tværs af Atlanten.
Speaker 2:Præ. Og måske en sidste ting at tage med videre Næste gang du sidder og kigger på en amerikansk virksomhed, altså en, der kører efter US GAAP, og du ser, at den i en periode med inflation rapporterer markant lavere profit end dens europæiske konkurrenter, så stop lige op et øjeblik. Kunne LIFO-princippet være en del af forklaringen her? Det tvinger os ligesom til at spørge hvor reelt er den forskel i profit vi ser, og hvor meget er måske bare et resultat af forskellige regnskabsregler? Det er i hvert fald noget at gruble lidt over næste gang du dykker ned i et regnskab.