Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
Kapitel 5 - Afsnit 5.4
Forskellen mellem IFRS og US GAAP har dybtgående konsekvenser for din regnskabsanalyse. Når Europa og USA behandler forsknings- og udviklingsudgifter (FoU) fundamentalt forskelligt, skabes der en udfordring for enhver, der vil sammenligne virksomheder på tværs af kontinenter.
Tænk på det: To identiske medicinalvirksomheder, der bruger nøjagtigt samme beløb på FoU, kan fremstå med helt forskellige resultater, balancer og nøgletal, alene på grund af regnskabsreglerne. IFRS kræver aktivering af udviklingsomkostninger under bestemte betingelser, hvilket giver højere resultat og større balancer. US GAAP udgiftsfører næsten alt med det samme, hvilket giver lavere indtjening men bedre cashflow.
Fascinerende forskning viser, at denne forskel ikke blot er regnskabsteknisk. Når en IFRS-virksomhed aktiverer udviklingsomkostninger, sender de faktisk et værdifuldt signal om projektets kvalitet og ledelsens tro på succes – information der går tabt under US GAAP's mere simple tilgang. Dette påvirker direkte markedets værdiansættelse og investorernes beslutninger.
Uanset om du er investor, analytiker eller blot regnskabsinteresseret, er denne viden afgørende for at forstå virksomheder i tech-, medicinal- og softwarebrancherne. Lyt med for at få konkrete eksempler, dybdegående analyse og praktiske tips til, hvordan du navigerer i denne regnskabsmæssige kompleksitet.
Velkommen til. I dag dykker vi ned i noget centralt for regnskabsanalyse, forskning og udvikling, altså FAU. Vi kigger på dit materiale her specifikt fra CAP5, afsnit 5-4, om hvordan de to store standarder, ifra-s og US-GAP, behandler FAU helt forskelligt. Og det er jo ret afgørende. Hvis du sidder og analyserer medicinalfirmaer, tech, software, alle de her innovationsdrevne selskaber, hvorfor kan to ellers ens firmaer se så forskelligt ud på bundlinjen? Det skal vi prøve at pakke ud. Handler det om regnskabsteknik, eller er der mere i det?
Speaker 2:Lige præcis, det er kernen i det. Skal FAU ses som om en driftsomkostning, der bare løber, eller er det faktisk en investering i fremtiden? Standarderne giver forskellige svar. Hvis vi starter med IFRA-S det er jo den mange europæiske virksomheder bruger så har de standarden IS 38, og den skældner ret skarpt mellem forskning på den ene side og udvikling på den anden.
Speaker 1:Okay, forskning og udvikling Hvad er forskellen ifølge IFRS?
Speaker 2:Altså forskningsomkostninger. Det er den tidlige fase, ikke Jagten på ny viden, hvor udfaldet er usikkert. De omkostninger skal altid tages som en udgift i resultatopgørelsen med det samme Bum.
Speaker 1:Okay, den usikre del ryger direkte i driften. Hvad så med udviklingsdelen, når man ligesom er tættere på et produkt?
Speaker 2:Ja, og her bliver IFRS interessant. Udviklingsomkostninger altså, når man bruger forskningsresultater til at designe nye produkter eller processer tæt på markedet. de skal faktisk aktiveres, Det vil sige, de skal sættes ind på balancen som et immaterielt anlægsaktiv.
Speaker 1:De skal. Det er ikke et valg.
Speaker 2:Nej, ikke, hvis visse betingelser er opfyldt, Og der er seks ret specifikke krav. Virksomheden skal kunne vise at projektet er teknisk muligt at færdiggøre, At de har intentionen om at gøre det færdigt og bruge eller sælge det og vigtigt, at det sandsynligvis vil generere fremtidige økonomiske fordele Plus at de har ressourcerne til det og at de kan måle udgifterne på lideligt. Så det kræver en del dokumentation.
Speaker 1:Okay, det lyder jo logisk og vildeskældende, men også lidt Byrokratisk måske. Hvad gør de så i USA? med US GAAP Er det simplere.
Speaker 2:Ja, det er det Markant simplere Hovedreglen under US GAAP, det er standarden. Aec 730, er stort set alle FNU-omkostninger skal udgiftsføres med det samme.
Speaker 1:Okay, så ingen skillende mellem forskning og udvikling der sådan generelt.
Speaker 2:Ikke i rigtig praksis for de fleste. Der er nogle få snævre undtagelser, for eksempel for visse typer softwareudvikling, men for langt de fleste brancher, som vi nævnte medicinal for eksempel er reglen klar Det er en udgift her og nu, direkte i resultatopgørelsen.
Speaker 1:Okay, så har vi de to verdener IFR, der skældner og potentielt aktiverer udvikling, og USGAB, der typisk udgiftsfører alt. Hvad betyder den forskel så for dig som analytiker? Det er jo det, der er rigtig vigtigt.
Speaker 2:Ja, for konsekvenserne for sammenligneligheden er enorme. Forestil dig to identiske firmaer, et på IFR, et på USGAB, der begge bruger penge på et låneudviklingsprojekt. Ifr-firmaet som opfylder kravene og aktiverer udviklingsomkostningerne vil se markant anderledes ud i regnskabet i den periode. Hvordan anderledes, jamen, for det første får IFRS-firmaet en større aktiv masse, fordi det her nye immaterielle aktiv kommer ind på balancen. Det betyder så også, at egenkapitalen bliver højere.
Speaker 1:Okay, større balance, højere egenkapital. Hvad med indtjeningen?
Speaker 2:Den bliver også højere i selve udviklingsperioden. Lad os sige noplat, altså driftresultat efter skat. Grunden er jo, at udviklingsomkostningerne ikke rammer resultatopbevarelsen direkte som en udgift. De bliver først til en udgift senere gradvist via afskrivninger over aktivets levetid. Så US Gap-firmaet får et lavere resultat i den periode, fordi hele F&U-udgiften trækkes fra med det samme.
Speaker 1:Højere indtjening og større balance under IFRS. Det lyder jo umiddelbart positivt. Ja, under IFRS, det lyder jo umiddelbart positivt.
Speaker 2:Ja, men der er jo også en anden side af mynden, især når vi kigger på cashflow, det frie cashflow, fcf, altså pengestrømmen fra drift minus investeringer, vil typisk se lavere ud for IFRS-firmaet i den periode.
Speaker 1:Lævere af FCF. Hvorfor det?
Speaker 2:Fordi de penge, der bruges på udvikling nu bliver klassificeret som en investering capex i stedet for en driftsomkostning. Pengene flyttes simpelthen fra pengestrømmet fra drift til pengestrømme til investering i pengestrømmens opgørelse. US-gap-firmaet har det hele som en driftsudgift, hvilket påvirker drifts cashflow negativt, men ikke investerings cashflow på samme måde.
Speaker 1:Okay, det er en vigtig detalje Samme penge brugt, men de optræder forskelligt i cashflow-opgørelsen.
Speaker 2:Lige præcis, og alt det her forskel i indtjening balance cashflow betyder jo, at nøgletal som ROEC af IFRS-firma og et USGAP-firma, uden at justere for den her forskel i FNU-behandling.
Speaker 1:Det giver mening. Tallene fortæller en historie, men regelsætter er ligesom sproget, de taler. Men er IFRS' mere komplekse model så bare regnskabsteknik, eller giver den faktisk bed?
Speaker 2:Det er et rigtig godt spørgsmål, Og her peger kilden især Box 5.1, på noget ret fascinerende forskning. Studier tyder faktisk på, at IFRS-opdelingen er værdirelevant. Den giver information, som markedet bruger.
Speaker 1:Hvad er de relevant? Hvordan det?
Speaker 2:Argumentet er lidt at USGAP's metode, hvor alt FNU ryger i en stor sort boks, skaber informationsasymmetri. Ledelsen ved jo godt intern hvilke projekter der er long shots og hvilke der er tæt på at lykkes, men det kan du som ekstern analytiker ikke rigtig se i et USGAP-regnskab.
Speaker 1:Nej, det er bare en stor FNU-udgift Præcis.
Speaker 2:Men IFRS tvinger jo ledelsen til at tage stilling, når de skal aktivere udviklingsprojekter der opfylder kravene. Så sender de et signal. De siger implicit, at det her projekt tror vi på, det er teknisk og kommercielt levedygtigt, aha, så aktiveringen bliver et signal om ledelsens optimisme og projektets kvalitet. Ja, det er hypotesen, og forskningen som nævnes understøtter det. Man ser typisk, at den aktiverede FNU under IFRS, altså den sikre udviklingsdel, er positivt korreleret med virksomhedens markedsværdi, mens den udgiftsførte del, forskningen eller projekter, der ikke opfylder kravenne er mere forbundet med usikkerhed og risiko, som feks kan få virksomheder til at holde flere kontenter.
Speaker 1:Okay, så det er ikke bare en postering. Når du ser en IFRS-virksomhed aktivere FNU, er det et datapunkt, et signal for ledelsen om at de anser det her projekt for at have en god chance.
Speaker 2:Det signal får du ikke lige så tydeligt under US GAAP Præcis den nuance. Lad os tage eksemplet fra materialet med TechDrive Inc. et fiktivt US GAAP-firma. der bruger 500 millioner kroner på FNU. Alt bliver udgiftsført. Men hvis du som analytiker vurderer, at, lad os sige, 40 procent af de 200 millioner reelt var udvikling som ville blive aktiveret under IFRS-regler, Ja, hvad ville effekten så være, hvis de værer på IFRS?
Speaker 2:Jamen, så ville resultatet før skat pludselig stige med 200 millioner, fordi kun 300 millioner ville ramme resultatopgørelsen som en udgift, Og samtidig ville balancen vokse med et nyt immaterielt aktiv på 200 millioner, og regnekapitalen ville stige tilsvarende. Det ændrer jo billedet ret markant ikke.
Speaker 1:Jo, det gør det. Så. Pointen for dig, der lytter med og analyserer regnskaber, må være ret klar. Du er simpelthen nødt til at vide, hvilket regnesæt virksomheden følger, især i de her innovationstunge sektorer.
Speaker 2:Forskellen påvirker alt de signaler om innovationskvalitet du potentielt kan eller ikke kan udlede af tallene. Sammenlignelighed kræver opmærksomhed her.
Speaker 1:Helt enig.
Speaker 2:Og måske en sidste tanke at tage med sig. Nu har vi talt om fordelen ved at IFRS potentielt giver et signal ved at kræve aktivering af lo låne projekter. Men kunne der omvendt være ulemper eller risici ved den her tvungne aktivering? Er det altid helt sort vik at vurdere et projekts fremtidige succes, bare fordi det opfylder seks formelle krav? Der er vel stadig en vis usikkerhed.