Udvidet Regnskabsanalyse
Podcast om faget Udvidet Regnskabsanalyse for studerende på UCL. Podcasten er lavet i NotebookLM baseret på materiale jeg har fremstillet. Så der er med andre tale om et supplement til forberedelse af undervisningen.
Udvidet Regnskabsanalyse
Kapitel 5 - Afsnit 5.2
To regnskabsfilosofier står over for hinanden i den globale finansverden - og forskellen er mere fundamental end mange tror. Vores dybdegående samtale pakker de filosofiske forskelle mellem IFRS og US GAAP ud og viser dig, hvorfor disse forskelle har afgørende betydning for fortolkningen af finansielle data på tværs af landegrænser.
Vi sammenligner IFRS' principbaserede tilgang med at navigere efter kompas, hvor "true and fair view" er det styrende princip, der kræver professionel dømmekraft og fokuserer på økonomisk substans. Heroverfor står US GAAP's regelbaserede univers - som en detaljeret GPS med tusindvis af sider specifik vejledning, hvor reglerne er altafgørende, og konsistens prioriteres højt.
Dyk med ned i det fascinerende konvergensprojekt, der skulle forene de to systemer, og hør om de dybereliggende årsager til, at projektet kun delvist lykkedes. Vi undersøger de politiske, praktiske og filosofiske udfordringer, der forhindrede en fuld sammensmeltning, og forklarer hvorfor evnen til at "oversætte" mellem disse to regnskabssprog nu er blevet en fundamental kompetence i den globale økonomi.
Uanset om du er revisor, økonomistuderende, investor eller blot interesseret i regnskabsforståelse, vil denne episode give dig et klart billede af de to dominerende regnskabssystemer og deres implikationer. Vi afslutter med en tankevækkende overvejelse: Hvilken tilgang giver egentlig det mest retvisende billede af virksomheders økonomiske situation - fleksibiliteten eller de stramme regler? Lyt med og bliv klogere på dette centrale spørgsmål i moderne regnskabsforståelse.
Velkommen til. I dag tager vi fat på kildematerialet fra KAP 5, afsnit 5-2. Og det handler om de her ret grundlæggende forskelle mellem IFAS og US GAAP, de to store spillere inden for regnskabsstandarder.
Speaker 2:Præcis, og det er mere end bare teknik, det er faktisk to forskellige filosofier.
Speaker 1:Lad os prøve at pakke det lidt ud, fordi forskellen er næsten filosofisk, som du siger. Man kan måske tænke på IFAS som at navigere med kompas, lidt mere overordnet.
Speaker 2:Ja, principperne viser vejen, hvorimod USGAP er mere som at følge en meget detaljeret GPS-rute.
Speaker 1:Okay, en regel for næsten alt, lige præcis.
Speaker 2:Så målet her i dag er jo at give dig, der lytter, et godt overblik over de her to måder at lave regnskab på De her to regnskabssprog.
Speaker 1:Godt, fordi det er ret afgørende for at forstå hvorfor et regnskab kan se ud som det gør ikke.
Speaker 2:Absolut. Det er nøglen til at gennemskue tallene rigtigt. Skal vi starte med IFR's, de internationale standarder?
Speaker 1:Lad os gøre det.
Speaker 2:Okay, ved IFR er nøgleordet altså principper. Det hele handler om principper, og formålet, det er at give et retvisende billede. Man bruger den engelske term true and fair view.
Speaker 1:True and fair view Okay.
Speaker 2:Ja, det handler om at fange den økonomiske realitet bag en transaktion. Man stoler på, at revisorer og ledelse bruger deres professionelle dømmekraft til at fortolke de her principper.
Speaker 1:Så det er substancen der tæller Netop.
Speaker 2:Hvad er den økonomiske substans? Hvordan viser vi den bedst muligt? Det er det centrale spørgsmål under IFRS.
Speaker 1:Det lyder jo umiddelbart meget fornustigt, altså at man prøver at vise, hvad der virkelig sker. men åbner det så ikke også op for at ledelsen kan være lidt kreativ i deres fortolkninger, måske endda manipulerer lidt?
Speaker 2:Jo, det er den balance, der ligger i det. Fleksibiliteten er en styrke, men den rummer også en risiko.
Speaker 1:Der er et større element af skøm, og det kræver jo så høj integritet hos dem, der udarbejder regnskabet, Det er klart Okay. så det er den ene side af.
Speaker 2:Ja, urscap er så den anden grøft, kan man næsten sige. Her er det regler, der styrer, og vi taler altså om et enormt omfattende regnesæt, tusindvis af sider med meget, meget specifikke regler for stort set en hvert tænkelig situation. Wow, tusindvis af sider. Ja, målet her er at minimere tydelighed, sikre, at tingene er sammenlignelige. Hvis to virksomheder gør præcis det samme, så skal det også behandles ens i regnskabet, punktum.
Speaker 1:Okay, mere sort-hvidt.
Speaker 2:Meget mere sort-hvidt. Systemet er historisk vokset frem i USA og det er delvis påvirket af retssystemet. Man vil gerne klare linjer, de her bright line regler for at undgå tvivl og potentielle retssager. Så spørgsmålet her er ikke hvad er substancen?
Speaker 1:Men hvad siger reglen?
Speaker 2:Præcis, hvad siger den specifikke regel for lige præcis den her situation?
Speaker 1:Okay, det giver jo så en høj grad af konsistens, skal jeg forestille mig.
Speaker 2:Og Ja, det er, fordelen for usigeligheden er større. Men bagsiden er jo så, som du var inde på før, at hvis en transaktion ikke passer perfekt ind i en regel.
Speaker 1:Ja, hvad så?
Speaker 2:så risikerer man, at behandlingen følger reglen til punkt og brække, men måske ikke helt fanger den økonomiske virkelighed. Form over substans, kan man sige.
Speaker 1:Det kan godt blive lidt rigidet måske.
Speaker 2:Det kan det helt sikkert, hvis virkeligheden er kompleks og ikke lige passer ned i de kasser reglerne har defineret.
Speaker 1:Okay, det lyder som to ret forskellige verdener. må jeg sige, Prøvede man slet ikke at få dem til at mødes på et tidspunkt?
Speaker 2:Jo, jo, bestemt, Der var faktisk et stort forsøg. I starten af 00'erne, både ISB, som laver IFRS, og Fars B, som laver UASGAP, startede et kæmpe projekt, et konvergensprojekt.
Speaker 1:Målet var at fjerne forskellene. Konvergens.
Speaker 2:Okay, og hvordan gik det så med det Tæh? det gik Delvist. Man opnåede enighed på nogle vigtige områder, for eksempel omkring indregning af omsætning. Der ligner standarderne hinanden meget i dag.
Speaker 1:Okay, så noget lykkes da.
Speaker 2:Ja, bestemt, men en fuld sammensmeltning, det nåede man aldrig frem til.
Speaker 1:Hvorfor ikke? Hvad stoppede det?
Speaker 2:Det var nok en blanding af flere ting Dels de her grundlæggende filosofiske forskelle vi lige har talt om, de stak dybere end, som så.
Speaker 1:Principer vs regler. Lige præcis Dertil kom der politisk pres. Især i USA var der en vis modstand mod at opgive det meget detaljerede regelsæt. Mange så det som en form for juridisk beskyttelse, de her klare regler. Og så skal man heller ikke glemme de enorme omkostninger, der vil være ved at skifte system for et helt land.
Speaker 2:Nej, det er klart. Det er en kæmpe operation. Så for at kåde det ned for dig, der sidder og lytter Hvad er konsekvensen af alt det her?
Speaker 1:Jamen, konsekvensen er jo, at vi lever i en verden, hvor der er to dominerende, men altså forskellige regnskabssprog og evnen til at forstå de her forskelle, at kunne oversætte mellem dem, om man vil. det er ikke bare en midletidig ting, det er en fundamental kompetence for alle, der arbejder med internationale regnskaber.
Speaker 2:Så det er ikke noget, der forsvinder lige for at løbe i. Nej, det ser bestemt ikke sådan ud. Man skal kunne navigere i begge systemer og forstå, hvad forskellene betyder for tallene og analysen. Det er en blivende udfordring og kompetence.
Speaker 1:Godt Så for at samle op helt kort, Vi har IFRS. der bygger på princippere, regler, fokus på konsistens, samlinglighed og minimering af tyddydighed.
Speaker 2:Netop Og forsøget på at få dem til at smelte helt sammen. Det lykkedes kun delvist. De grundlæggende forskaler og praktiske hensyn var for store. Okay, og måske en lille ting at tænke over her til sidst. Okay, det er et godt spørgsmål. Ja, der er nok ikke et enkelt svar, men det er værd at overveje det spændingsfelt Hvad vægter tungest for dig, fleksibiliteten eller de stramme regler? Det er centralt at have med i baghovedet når man kigger på regnskaber.